Der er virkelig en grund til at jeg er begyndt at fotografere. Begyndt at sørge for at det er mig bag kameraet, og mig der efterfølgende har billederne.
Det blev jeg virkelig bekræftet i, da jeg kiggede på billederne fra sidste weekends 18 års fødselsdag.
Bevares - alle de billeder hvor jeg vender ryggen til, ser jeg pisse godt ud på. Det er først så snart jeg kigger på kameraet med mine store øjne, min døds-blege hud, min alt for store mund (som i dagens anledning var malet rød - bad idea!) og mine hestetænder, at det virkelig bliver slemt. Faktisk så slemt, at jeg er imponeret over at nogen kan se SÅ lam ud på et foto. Og imponeret over, at jeg endnu ikke har skræmt nogen til døde...
Ps: Naaaaj, i må ikke se. Nogensinde overhovedet! Sletter alle beviser.
0 bemærkninger:
Send en kommentar