torsdag den 5. januar 2012

Næsten nyt på den anden blog

Jeg ved godt at det er begrænset hvor mange sproglige finurligheder og livsvigtige guldkorn der falder her inde i øjeblikket. Jeg ved også godt at jeg er startet i skole igen, og jeg derfor er en lille smule undskyldt.

I virkeligheden er det bare ikke skolearbejdet der tager tiden, men min om-designing af fotobloggen der før hed "the Cider House Rules". Nu hedder den "Topsi photo", er blevet lidt mere stilren og cool, og får meget snart en opdateret "the witch behind the pics" side. Den er også på engelsk, så til jer der kunne finde på at kigge på den, vil jeg med det samme undskylde mig engelske. Ligegyldigt hvad der måtte rive jer i øjnene.
I øjeblikket vrimler det med pæne - men små-kedelige - fotografier ovre på bloggen, men jeg lover at der nok skal komme et par spændende nogen og melde sig i mængden. Den dag jeg får 28 timer i døgnet, og kun behøver sove i 4...


Så hvis nu jeg lover at jeg nok skal poste gode billeder og prøve at styre mit engelske sprog, lover i så at i vil give den en chance? For så ville jeg blive smadder glad!

Ps: Jeg ved godt at jeg er om muligt den mest ubeslutsomme person omkring mine blogs, ikke blogs, designs og meninger om det. Undskyld. 



0 bemærkninger:

Send en kommentar