Tøsepigen

Lets call it a day

2012-01-29T22:34:00.000+01:00

I morgen er det det der hverdag igen. Sådan noget hvor man bevæger sig i et offentligt rum, andre mennesker kan se en, og det er forventeligt, at man er bare nogenlunde præsentabel både at se på og at lugte til.
Nu har jeg i fire dage pænt pakket mig ind i varme sokker, store striktrøjer og et tæppe, for at sidde og skrive studieretningsopgave. Bevares, jeg var i bad i fredags. I hvert fald kort i bad.

At træde ind i en hverdag igen, betyder også at jeg skal til at forholde mig til ting. For det er sådan noget jeg gør. Derfor vil jeg nu forholde mig til Danmarks nyvundne titel som europamestre i sport med bold og hænder.

Here it goes:

.

Jeps. Det var det. Nothing more to say. Skal vi så snakke om noget relevant og interessant nu?

Blogger 007

2012-01-27T16:23:00.000+01:00

Kan man blive blogger with license to kill?

I så fald, så vil jeg gerne være det. Har nogle myldretidstrafikanter, flabede sælgere, lægehuse og et par SRO-ansvarlige som jeg gerne vil have aflivet.

Kan ikke garantere for hvad der sker, med de der kommer i vejen.

Advarsel: overfladiske service-frustrationer i sigte

2012-01-27T13:13:00.000+01:00

Nåmen, det tog jo heller ikke så lang tid. At være til lægen for at få lægeattest altså.

Havde en tid kl 11.25. Men nej. Som det så ofte sker, når jeg er der til tiden, så er tiden ikke klar til mig. (Jamen det er så min undskyldning for at komme for sent. Og så kan jeg godt lide at starte in medias res.) Efter 20 minutters ventetid blev jeg hentet af en anden læge end hende jeg havde tid hos. Der så meget forvirret ud og fortalte at der var sygdom blandt lægerne, så de løb meget stærkt i dag. Det havde heller ikke været muligt for mig at få fat i en som jeg kunne spørge om hvor lang tid der ville gå - om jeg kunne nå hjem og hente det billede som jeg så belejligt havde glemt alt om på vej ud af døren.
Travl læge udleverer afkrydsningsseddel som jeg selv skal udfylde. Om jeg lige kunne sidde der alene i 2 minutter, så ville hun komme tilbage igen. 10 minutter efter - og 30 dobbelttjek af de 10 kryds man skulle sætte - senere, kommer hun tilbage igen. Spørger mig om de samme ting som står på skemaet. Sætter nogle krydser. Tjekker journal. Tjekker blodtryk. Siger; det er meget lavt. Ligesom jeg har fået at vide hver gang. Og lige som der står en milliard steder i min journal. Får mig til at gå på en streg for at se om jeg bliver svimmel. Tjekker syn. Opfattelse.
Så siger hun at det godt kan blive et problem at jeg sådan går og besvimer. Det må vi se hvad de siger til, de der politifolk-sagkyndige-motorkloge-borgerservice mennesker, der nu skal kigge på det.

Da jeg gik der fra er jeg sikker på at mit blodtryk kunne måles til det dobbelte. Primært af frustration over, at skulle betale 400 kr for at få at vide at mit blodtryk er lavt, at de 400 kr så ikke kunne betales med mit kort, og at jeg nu har brugt en time på noget der kunne tage fem minutter. Oveni kan så regnes den tid jeg skal bruge på at tage derud igen for at betale og få den attest med hjem.

Og jeg gør det ikke før jeg har noget andet end en rusten havelåge af en cykel at krydse byen med. Aller helst farmand og bil.

Som bonus fik jeg heller ikke lov til at spørge efter recept på en ansigtscreme eller lov til at stille mit "min krop har smidt to og et halvt kilo, what to do?" spørgsmål. I stedet vil jeg nu trøstespise en romkugle og håbe på at den kan give mig minimum 2 kilo forsvunden krop tilbage. . .

Det er jo ikke min skyld

2012-01-25T23:18:00.003+01:00

Hey, jeg har en ide!

Skal vi ikke stoppe med at blive små-forelskede i Topsi, og samtidig ændre "Du er sød. Vil du føde mine børn?" til "Go' røv. Hvornår skal vi ses?"?
Det ville passe mig meget bedre atm. Skal nok sige til når jeg ændrer mening.

På forhånd tak.

Anti-produktivitetstid

2012-01-25T21:54:00.001+01:00

Hvem her melder sig frivilligt til at fortælle mig, hvordan det lige gik til, at det allerede er onsdag?

Onsdag betyder jo - correct me if I'm wrong - at det er torsdag i morgen. Og torsdag i morgen betyder at jeg skal begynde at skrive studieretningsopgave. Hvilket i sig selv ikke er noget problem. Kan blive helt høj ved tanken om at få tid og lov til at skulle fordybe mig i et emne. Også selvom jeg vil forbande det langt ned til helvede, og længere endnu, på søndag kl. 23. (Kvalificeret gæt)
Problemet er, at det allerede er nu. Mit knapt så autoritære over-jeg lagde i fredags(!) en plan om, at mit værelse skulle være totalt opryddet til i morgen. Sådan at jeg kunne have en fed skriveplads og ville være motiveret til at begynde.

Det skete ikke.

Over-jeg'et havde også en plan om at have læst alle kilder inden, og have lagt en fast plan for mit arbejde torsdag og fredag. Min plan so far lyder:

Torsdag, 16.00 - Arbejde

Fredag, 11.30 - Læge

Fredag, 18.00 - Pre-skiferie aften

Der ud over har jeg netop fundet ud af, at jeg mangler en af mine kildebøger, og derfor skal et smut på biblioteket i morgen. De andre kilder vil jeg begynde på ASAP. (Ja Topsi, det betyder i aften...Nu, i aften...)

Men før jeg begynder, bliver jeg nødt til at fortælle at Amalie her til aften har fundet opskriften på baconsmør. "Baconsmør er vel bare at tilsætte vildt meget salt, og så stege det sprødt..."

Kan mærke jeg får produceret en god opgave.

Det handler om prioriteringer

2012-01-21T14:06:00.000+01:00

Vil bare lige påpege at det her er den helt rigtige fordeling af udgifter, når nu man er nået til d. 21. januar og ikke har flere penge:

Så kan vi godt aftale, at jeg selv er ude om det.

Amster-fucking-dam, here we come!

2012-01-19T14:06:00.001+01:00

Her til sommer skal jeg ud og rejse med Amalie. Mere præcist end sommer, bliver det først i Juli, når alle andre på vores alder tager afsted for at ligge i alko-drop og buzze til noget musik på Roskilde Festivalen.
For to dage siden var vi meget overbevidst om, at vi skulle til Rom. Der var faktisk ingen tvivl om at det var Rom, det skulle være. Vi (Okay, Amalie) havde endda købt en rejsebog til 260 kr om Rom.
I går havde vi aftalt at bestille fly og hotel. I stedet begyndte vi at tænke os om; Rom i Juli? Vi må ikke være rigtig kloge. Så snart temperauren sniger sig op på 30 grader, er jeg ved at gå til af varme-hidsighed og solstik. Og det er ikke sjovt!
Derfor ændrede vi destinnation; vi var kort over Skotland, Irland og England. Sydengland var faktisk et meget seriøst forslag. Lige indtil vi fandt ud af, at man skal være 22 for at leje en bil der ovre, hvilket ville indskærpe vores mulighed for at komme rundt mellem byerne. Vi var et smut over Berlin, men der har vi begge været en del - Salzburg og Wien blev behandlet, og vi var også en smuttur over både Prag og Paris. Til sidst begyndte vi at diskutere mulighederne i Island, og var begge to helt game på ideen. Island? Skøn natur, og en rar, fin by, som ikke så mange har besøgt, men som har et rigtig godt ry.
Så vi kiggede på flybilletter og på hoteller og konkluderede at det var bare en tand for dyrt. To unge pigers budget holder ikke til en lille sviptur til Island.
Derfor blev destinationen endnu engang skiftet. Alt oppe at vende igen, og konklusionen hed Amsterdam.

Amster-fucking-dam!

Smag på det.

Det bliver for vildt. Vi har lige booket et sødt lille værelse med bad og tekøkken og en terrasse til. Når vi har fået bekræftelsen, bliver flybilletterne også bestilt, og så er vi klar til at indtage byen! Jeg stemmer for at det ikke skal være de dyre flybilletter, hvor man skal "mellemlande" i Stockholm, og den samlede rejse varer 12 timer - det virker en kende ufornuftigt.

Jeg skal bare lige have købt en dyr rejsebog om Amsterdam inden, for det er som om jeg skylder...

Det jeg absolut ikke har skrevet om Kidd

2012-01-18T09:00:00.000+01:00

Jeg havde egentlig, på en højthellig spejderære, lovet mig selv, at jeg ikke ville blogge om Kidd. Overhovedet.
Primært fordi, at alle andre gør det - eller kommer til det på et tidspunkt. Fordi alle har en mening om ham, og synes de skal have en holdning til det. Det havde jeg egentlig tænkt mig, at jeg ikke skulle have. Jeg skulle i hvert fald ikke sige (skrive?) det højt.
Derfor vender syren sig også i maven, og spyttet bliver tykt i munden, når nu jeg gør det alligevel.

Efter at have fulgt ham på Twitter (åh hvor mainstream og kedeligt. Og upersonlig tilgang. I know.) har jeg efterhånden fået lyst til at have en holdning til ham. Lidt lige som Bitterfissen. Efter at have læst hendes (hans?) blog, får man lyst til at have en holdning - og helst en modsigelse af de helt store.
Problemet er bare, at det kan man ikke. I hvert fald ikke uden at være komplet idiot. Eller blive udstillet som én i det mindste. For selv om jeg krummer mine i forvejen små tær over at sige det, så er Kidd bare lidt for sej. Lidt for sej at sige imod. Lidt for sej til at hate på. Lidt for meget til at kunne tage sig selv seriøst, hvis man gør det alligevel.
Han rammer - lige så vel som Bitterfissen gør det - det punkt, hvor jeg godt kunne blive rigtig provokeret. Og hvis der er noget, som jeg ikke gider at være, så er det provokeret. Derfor er det også uhyggelig ubehageligt når det sker.
Hvor Bitterfissen provokerer på en direkte og meget grov måde, som hun (han?) netop vil have at man lader sig provokere af, gør, at jeg ikke rigtig bliver det alligevel. For Bitterfissen er bare en lille tand for opstyltet og sølle at høre på. (uha, lad hende ikke se jeg har skrevet sådan - tænk hvis der kom en spydig kommentar tilbage......)
Kidd derimod, er typen der er lidt for sej til sig selv. Han har det sgu nok i bund og grund, lidt for svært med at være så god. Og jeg kan da godt forstå ham; han synger ikke en tøddel bedre end jeg selv, men han har skabt kæmpe hits - som måske netop er så populære fordi at os der ikke kan synge føler os lidt bedre. Jeg tror nu også at det er løgn, at han ikke har lavet penge - til gengæld har han ud over damerne, også fået lavet en god gang nyt slang til DK. Og det har vi jo manglet.

Jeg kom egentlig fra den fact, at jeg følger ham på Twitter (fulgte...). Hvilket leder mig til, at det gør jeg snart ikke mere. (sikke en trussel at stikke ud...) For den dreng tager ganske enkelt sig selv en kende for seriøst. Det er bare i orden at han skriver noget musik og prøver at synge det. Uden at vide meget om musik, vil jeg vove at påstå at det hverken når et stykke Mozart eller en eneste Beatles sang til sokkeholderne. Dermed ikke sagt, at jeg ikke synger med, når han bliver spillet til festerne. Det der dog blev sagt var, at han tager sig selv for højtideligt. Minder mig lidt om at være 13 og få små tær i skoene, hver gang man siger noget forkert på det forkerte tidspunkt, med de forkerte tilhørere. Jeg ville i hvert fald få små, krøllede tær, hvis jeg var ham og stod over for mig og havde sagt sådan.

Ved udemærket godt, at hele hans "fuck janteloven" atitude, netop er bygget op over at være bedre end de andre. Men hvor kan det budskab bare komme igennem på så mange, så meget mere elegante måder. Som f.eks. at være det...

Fancy-Phøne og mig

2012-01-16T10:36:00.001+01:00

Jeg ved godt at antallet af indlæg fra min hånd falder drastisk, så snart vi nærmer os weekenden. Det er ikke fordi jeg ikke vil blogge i weekenden, ikke fordi jeg ikke kan. Faktisk har jeg ingen ide om hvorfor.
Til gengæld, så tror jeg godt at jeg kan love, at der i fremtiden vil være noget mere gang i den. Har nemlig en smule på fornemmeren, at tilstedeværelsen af en iPhone i mit liv, vil gøre mig betydelig mere bloggenede. Om ikke andet, så bloggende om en masse random info, der kan skrives i korte vendinger. og formentlig tæt fuldt af auto-correct og andre sjove finurligheder, som sådan en smartphone nu finder på.
Efter nu to døgn med den, har jeg allerede skrevet "sokker" i stedet for "sikker", "himmel" i stedet for "gammel" og "Helga" i stedet for "hehe". Hver gang er jeg brudt i ud i latter som resultat. Alene.

Ja, vi skal nok blive gode venner, mig og den der fancy-Phøne

Med på noderne

2012-01-14T00:19:00.001+01:00

Jeg har i virkeligheden ikke noget interessant at sige, jeg vil blot teste hvordan blogger til iPhone virker.

Ps: kan du finde noget underligt i den sætning?
iPhone ? Skrev jeg virkelig det? Ja, det gjorde jeg bestemt. Sådan en fancy gadget er jeg nemlig netop blevet den glade ejer af. Med på den? Ja det tror jeg vidst nok lige. Nu skal jeg både tweete konstant og spille wordfeud, ligesom alle de andre.

Og forresten er mit navn linetopsi der inde. Just saying.

Og solen gaar sin gang... endnu

2012-01-12T22:59:00.001+01:00

Jeg har lovet mig selv, at jeg ville smide et lille indlæg ind her, hver gang jeg færdiggjorde en god bog. Netop det at jeg lovede at det var når bogen var god, gør at jeg endnu ikke har skrevet om bogen "Og solen gaar sin gang" af Ernest Hemmingway.

Den blev kun valgt fordi jeg gerne ville læse noget af Hemmingway, og det var nu engang den bog vi havde stående, i vores ellers fantastisk vitaminrige bogreol. Jeg skulle have tænkt mig bedre om. Har hørt at han har skrevet bedre bøger, og det håber jeg så sandelig. Da jeg vendte sidste side, sad jeg med en noget flad fornemmelse i maven. Hvornår kom klimaks? Hvor var det punkt i bogen, hvor jeg var blevet så grebet, at jeg blev nødt til at blive ved med at læse til kl 03 om natten, og stadig ikke der nænnede at lægge den fra mig? Det var der ikke. Det var lidt som at spise chokolade med lakrids - de siger det er så godt...

Det var en yderst velskrevet og god fortælling, der inddelt i bider havde gjort sig godt som minimalistiske noveller. Nu skal jeg ikke gøre mig selv til litteraturkender og -ekspert, absolut ikke, men jeg havde faktisk forventet lidt mere kød på benet fra Hemmingways side. Jeg ville ikke anbefale nogen at læse den, med mindre de sidder med et enormt overskud af tid, eller lider af søvnproblemer.

(Åh hvor ville jeg gerne være typen der sagde: "Hemmingway? Ja, jeg elsker hans værker! Han stil fascinerer mig, hele isbjergsstilen i hans skriverier er ufattelig rig og smukt underspillet." Men det siger jeg ikke. For det keder mig lang ind i ...)

I stedet er jeg nu gået i gang med at læse "Amerikanske billeder" af Jacob Holst. Jeg fik bogen at min kusine til min fødselsdag, og jeg er fantastisk glad for den. Er nået en tredjedel gennem bogen allerede, og jeg startede her til aften. Det er en fotobog af den gode slags!
Han havde mig med sikkerhed allerede i forordet. (Okay, ved det første sort/hvid portræt af ham. Han er ikke grim i hvert fald!) So far, er Jacob Holst noget nær den mest cool, eventyrlystne, indlevende og menneskeforstående person jeg har stiftet bekendskab med. En livs- og menneskeopfattelse som hans, burde sprede sig!

"Du må have tillid til det bedste i mennesket, og mistillid til det værste. Hvis ikke, vil det værste få overhånd." -Jose Marti

Billeder er et tarveligt bevismateriale

2012-01-12T10:55:00.000+01:00

Der er virkelig en grund til at jeg er begyndt at fotografere. Begyndt at sørge for at det er mig bag kameraet, og mig der efterfølgende har billederne.

Det blev jeg virkelig bekræftet i, da jeg kiggede på billederne fra sidste weekends 18 års fødselsdag.
Bevares - alle de billeder hvor jeg vender ryggen til, ser jeg pisse godt ud på. Det er først så snart jeg kigger på kameraet med mine store øjne, min døds-blege hud, min alt for store mund (som i dagens anledning var malet rød - bad idea!) og mine hestetænder, at det virkelig bliver slemt. Faktisk så slemt, at jeg er imponeret over at nogen kan se SÅ lam ud på et foto. Og imponeret over, at jeg endnu ikke har skræmt nogen til døde...

Ps: Naaaaj, i må ikke se. Nogensinde overhovedet! Sletter alle beviser.

Everybody is...

2012-01-12T08:00:00.000+01:00

Kan i gætte hvad mit ultimative yndlingskliché er? Det kliché der slår dem alle, lige fra romantiske middage i stearinlysets skær til "Gossip Girl" klichér.

"Dancing in the moonlight"

En, i min tid, stærkt undervurderet sang, skrevet af et band, som ingen født efter 90 har nogen forestilling om hvem er. Eller interesse i at vide hvem er.
Jeg ved godt at den rent faktisk er så kliché, at i er ved at falde ned af stolen af forargelse over min dårlige smag. Jeg kan bare ikke gøre for det. Der er noget over den!

Skal, skal ikke?

2012-01-11T13:32:00.001+01:00

Skal.
Helt sikkert!

Altså vælge billedkunst på B niveau til næste år.
I mørke øjeblikke rakker jeg mig selv ned; "Som om du kan have billedkunst på B Topsi. Du må da være dum! Hvem tror du, du er? Picasso? Van Gogh? DaVinci? Talentløse tumpe-Topsi!"

De mørke øjeblikke bliver heldigvis overskygget af den følelse af rigtighed jeg havde, da jeg gik ind i billedkunstlokalet lige før, for at snakke med min tidligere billedkunstlærer. Det var en følelse der overbevidste mig om, at min interesse for emnet var stor nok til, at det overskygger mine manglende tegnetalenter og fantasiforladte kreative sans.
Jeg kan få lov til at fotografere mere og male mindre. At opkalde i mørkekammer. Arbejde med præcis de kunstnere jeg har lyst til.
Jeg skal så meget have billedkunst 5 lektioner om ugen næste år! Og ja. Det er jer der skal trækkes med mig.

Du onde hverdag

2012-01-09T17:27:00.000+01:00

Hverdagen kører igen. På min første hverdag som voksen har jeg præsteret en del. At komme til tiden i morges f. eks. Rimelig blæret, hvis jeg selv skal sige det, sådan at lade folk tro at man er blevet tids-ansvarlig fordi man er blevet et par dage ældre og har rundet det magiske tal.
Jeg har også... opdateret twitter for meget, og facebook'et alt for meget, spist frokost to gange, redigeret ét billede, undgået at lære noget i skolen, undgået at bruge den afsatte tid til lektier, glemt at jeg skulle bytte et stativ og droppet en løbetur.

Yes. Mit liv som voksen kører på frosne skinner - og toget er forsinket.

En hilsen fra fødselaren

2012-01-07T10:00:00.000+01:00

I dag er det min fødselsdag. Og jeg skrev det her i går...

"Jeg fylder 18 hele år, så jeg bliver myndig, voksen og ansvarlig. Regner med at jeg i morgen vågner op og har lagt dovenskab, overspringshandlinger, glemsomhed og alle former for distræt-hed på hylden, og er klar til et liv med styr på tingene.
Det kan også være at jeg vågner op og paniksveder over alle de forventninger jeg selv stiller, til den forandring jeg ikke kan mærke bruse gennem kroppen.
Det er dog most likely at jeg vågner op og er små-nervøs og spændt, og derfor rævesover, når jeg bliver vækket med sang, flag og gaver. Jeg tror aldrig jeg bliver gammel nok til ikke at være spændt på at have fødselsdag. Ligegyldigt hvor meget jeg end gerne ville spille cool og hardcore og ligeglad. "

I aften skal vi have gæster. Mange gæster. 32 gæster. Og os 4. Det er 36 mennesker, der skal bænkes, bespises og hygges om. Her hjemme. I vores lille hus.
Om det kommer til at gå godt vil tiden vise. 36 mennesker er ikke så lidt. Vi har ryddet min søsters værelse, og har fyldt det med borde, bænke og stole. Spisestuen bliver også fyldt med borde og stole, og køkkenet med buffeten. Jeg håber gæsterne møder med et åbent sind, for der bliver brug for det. Det bliver trængt.
Overvejede flere forskellige muligheder for hvordan vi kunne få alle til at være der. Vi kunne selvfølgelig have skilt den mega hjørnesofa i stuen ad - med fare for at den aldrig blev som før - og rykket det solide egetræsbord. Det var bare ikke rigtig do-able. I desperation opfandt jeg en "vagtplan" for toilettet. Med 36 gæster og ét toilet, kunne der hele tiden være en gæst på toilettet. Når personen var færdig, skulle han/hun bare finde en at bytte med. På den måde behøvede vi jo kun at finde 35 pladser. Det var bare heller ikke en god ide.

Det vil vise sig om det kan lade sig gøre. Hvis ikke, så må vi sidde lidt på skødet. Jeg er sikker på at morfar vil være begejstret for at have et par af mine venner siddende på knæene...

God weekend der ude. Nyd den, lige så meget som jeg vil nyde min!

Enhver kørelærers skræk

2012-01-06T09:00:00.000+01:00

Fik jeg forresten sagt at jeg skal begynde at tage kørekort lige om lidt? Nej? Jamen det skal jeg altså.
Jeg begynder på onsdag på Inges køreskole i Hillerød sammen med den skønne Amalie. Mine forventninger til mig selv bag et rat ser ca. sådan her ud:

"Hvad var det nu den her knap var til? - vinduesvisker. Hvordan stopper man dem så igen?"
"Nej! Lorte-bil, gør som jeg siger. Dumme spand. Idiotiske elektronik. #*@#!!)"#%"
"Hvilken vej skulle jeg? Venstre? Hvilken bane er det så? - ikke denne her i hvert fald..."
"Hvorfor blinker du ikke, din klovn! Man skal blinke når man drejer. Hvor sidder mit blinklys? BLINKLYS!"
"Jeg kan ikke styre en cykel. Hvordan skulle jeg kunne styre en bil?!"
"Hvem var det der besluttede at kvinder godt må køre bil? Privat chauffør ville passe mig bedre."
"Er det meningen man skal kunne kigge op over rettet, eller?"

Det passer næsten. I hvert fald når man spørger lille-Topsi. Når man spørger voksne-Topsi, som bliver 18 om lidt, så er hun totalt cool med det. Hun kan både tjekke olie og fylde sprinklervæske på og oplade andre biler. Og så kan hun styre en radiobil, og det er vel et plus på en måde?

Næsten nyt på den anden blog

2012-01-05T23:17:00.002+01:00

Jeg ved godt at det er begrænset hvor mange sproglige finurligheder og livsvigtige guldkorn der falder her inde i øjeblikket. Jeg ved også godt at jeg er startet i skole igen, og jeg derfor er en lille smule undskyldt.

I virkeligheden er det bare ikke skolearbejdet der tager tiden, men min om-designing af fotobloggen der før hed "the Cider House Rules". Nu hedder den "Topsi photo", er blevet lidt mere stilren og cool, og får meget snart en opdateret "the witch behind the pics" side. Den er også på engelsk, så til jer der kunne finde på at kigge på den, vil jeg med det samme undskylde mig engelske. Ligegyldigt hvad der måtte rive jer i øjnene.
I øjeblikket vrimler det med pæne - men små-kedelige - fotografier ovre på bloggen, men jeg lover at der nok skal komme et par spændende nogen og melde sig i mængden. Den dag jeg får 28 timer i døgnet, og kun behøver sove i 4...

Så hvis nu jeg lover at jeg nok skal poste gode billeder og prøve at styre mit engelske sprog, lover i så at i vil give den en chance? For så ville jeg blive smadder glad!

Ps: Jeg ved godt at jeg er om muligt den mest ubeslutsomme person omkring mine blogs, ikke blogs, designs og meninger om det. Undskyld.

Der er så meget Topsi'er ikke forstår

2012-01-04T23:03:00.001+01:00

Jeg har sådan en fancy profil inde på en side for hårmodeller. Det sker ind i mellem, at der er nogle søde frisørelever der skriver til mig, når de mangler en til både eksamener og almindelig øvelse. Sidst var det en der skulle lave permanentning, og det var mildest talt en ubehagelig affære. Som skulle rettes gevaldigt til af min frisør bagefter.

Nu har jeg lige fået en besked med et tilbud om at blive hårmodel "til noget vandondulation". . .
Uden overhovedet at have indsigt i emnet, og måske netop derfor, vil jeg pænt takke nej til at blive onduleret.

Det lyder bare ikke rart!

Problemfrie fingre

2012-01-03T15:16:00.000+01:00

Jeg vil få alle jeres urolige hjerter til at banke med lavere hast nu!

Arveguldet sidder ikke længer på min finger. Og fingeren sidder der endnu. Ringen er ikke bidt op. Jeg har ikke snittet noget af min knogle. Sæbe, fed creme, shampoo, is, koldt vand hjalp ikke. At holde fingeren over hjertet i en halv time, at binde den ind i tape og sytråd hjalp ikke. Jeg forsøgte mig ikke med en "ingen alkohol og gluten" kur.

Hvad jeg så gjorde, når nu både finger og ring er intakt?

Det danske lorte-vejr er tydeligvis en velsignelse for min hævede finger. Og så en lille smule sammenbidte tænder.

Ps: hvis nogen hørte et jubel-brølende pigekor omkring Værløse station i dag, så var det formentlig min sejr over ringen der blev udtrykt!

Et problem på min finger

2012-01-02T17:30:00.000+01:00

Jeg har et problem siddende på min finger, og det er ikke engang løgn.

Det har siddet der i to døgn nu, men det er først blevet et problem inden for det sidste døgn.
Det er en ring; en ring jeg har fået af min mormor, som er lavet af min oldemors gamle turkis ørering og hendes forlovelsesring fra 1932. Hvis det dog bare havde været en hver anden ring. Ved en hver anden ring havde det ikke være svært at beslutte, om ringen eller fingeren er vigtigst.

Jeg har prøvet med sæbe, massere af det. Jeg har prøvet at lille fingeren på is, for at få den til ikke at hæve. Jeg har prøvet at vrikke, at hive og flå. Det virker ikke.

Hvis jeg ikke kan jeg få den af med min mors hjælp senere i dag, så er jeg bange for at jeg skal have ringen på resten af mit liv. Så kan jeg pille den af, når jeg engang bliver gammel, og mine fingre begynder at blive rynkede og slappe. Vi skal nok få et solidt forhold, ringen og mig.

Året der gik i billeder

2012-01-02T01:37:00.000+01:00

2011 har for mit vedkommende været et godt år, der har velsignet mig med utrolig mange første gangs oplevelser og en god spand lykke oven i.

Her har i mit år i billeder. Kronologisk.

Da min fødselsdag ligger d. 7. januar, er det oftest årets første store begivenhed. For snart et år siden fyldte jeg 17, og det blev fejret med min sidste børnefødselsdag. Der var lagkage, bolledame med pynt på, varm kakao og slik. For sådan skal det være, når man fejrer børnefødselsdag. Det var også året hvor jeg for første gang fejrede fødselsdag, ved at tage mine venner med i byen. Sikke en fest!

Jeg forelskede mig i de her øjne, og det fulgte mig resten af 2011. Der har både været op- og nedture, men jeg synes jeg er kommet hel ud på den anden side. Forholdet tog en speciel drejning, da han i februar rykkede teltpælene op, og flyttede tippien til Berlin. Det har fyldt en del her på bloggen, hvor jeg både har brokket mig, været over-the-rainbow, haft enorm hjertesmerte og har rejseblogget om mine besøg hos ham.

I januar tog jeg også på en lille smuttur til Berlin. Det var en studietur med min klasse, og det var virkelig en god tur! Jeg lavede denne her video med mine billeder fra turen. Husk lyden!

I vinterferien var jeg så heldig at have en uges hygge sammen med min skønne familie. Vi var i sommerhuset i Tisvilde Leje, hvor vi brugte tiden på at gå lange ture og læse lange bøger og jeg blev meget bedre venner med mit kamera. Hurra for afslapning og familiehygge!

Så flyver vi vidre til april, hvor jeg for aller første gang rejste alene! Jeg tog toget til Berlin, selvfølgelig for at se de øjne, som jeg havde forelsket mig i. Det var et par skønne dage dernede, hvor jeg ikke kun fik oplevet den fabelagtige storby igen, men også lærte mig selv meget bedre at kende.

Så blev det påske, og jeg var for første gang mosegris på Påskekursus på Egemosen. Det var en utrolig sjov og lærerig tur, hvor jeg virkelig blev udfordret. På billedet her er jeg klædt ud til 1. hjælpspost. Jeg havde mere ondt i benet efter posten end før.

Det blev sommerferie, og det betød, at det blev tid til at tage på Roskilde Festival for første gang. Det var både en oplevelse og en udfordring. Jeg var glad for det, rigtig glad, men jeg følte at jeg brugte det meste af tiden der på at være blevet væk. Blevet væk fra dem jeg var sammen med, væk fra der hvor jeg skulle være, væk fra mig selv. Det tager lidt af euforien, når man skal bruge det meste af tiden på at finde sig selv.

Den oplevelse der står aller klarest hos mig, fra 2011, er vores familiesommerferie! Jeg ser for mig, den skønne lille bjerghytte, som vi kæmpede os op til gennem både regnvejr og strålende sol, og hvor vi blev modtaget af værten med udslåede arme, et stort smil og en enorm vom. Den lille hytte har printet sig ind. Jeg glemmer aldrig den stemning og den udsigt, som man blev budt på deroppe!

2011 skulle også være året hvor jeg for første gang var spejderleder på en floksommerlejr. Det gav mig så meget at være afsted med mine minier i en hel uge. Lærte f.eks. at jeg aldrig skal have 13 børn på samme alder. Og det er godt at vide, just in case!

I august var jeg igen afsted til Berlin for at se de søde øjne igen. Denne gang fløj jeg der ned. Det var også første gang jeg gjorde det alene. Vi cyklede i Potsdam, drak gode drinks, så Berlin by night og spiste verdens bedste is. Jeg fik hevet ham med på fotoudstilling og han hev mig med på en klub med minimalistisk music. Jeg havde den bedste fest på fotoudstillingen.

I efteråret, nærmere betegnet efterårsferien, havde jeg bestilt flybilletter til Berlin. En hel uge der nede skulle blive skønt. Men tingene blev noget mere komplicerede, mit hjerte bristede og han flyttede til Mainz og jeg skulle ikke nyde noget af at strække mig længere for én der havde svigtet mig. Så på den måde endte eventyret.

I stedet for at tage til Berlin alene, og i stedet for at sidde på mit værelse og føle weltschmerz og slå hovedet ind i væggen, tog min mor mig med til Stockholm. Mit lille rejselystne sind var lykkeligt for de ca. 2 døgn vi brugte i den smukke, gamle og iskolde by. Så glad at jeg skrev en fin lille rejseguide her til bloggen. Og så var det både første gang jeg var i Stockholm, og første gang jeg rejste alene med min mor.

November vrimlede med spejderweekender. Der var både lederweekend, seniortræf, commandoraid og miniweekend. Sidst med ikke mindst var der Korpsrådsmødet, hvor jeg for første gang var afsted med fotogruppen som fotograf. En oplevelse jeg ikke ville være foruden, og en masse fotoviden, der virkelig har givet mig et puf i den rigtige retning.

Talking of photography, så var det i starten af december, at jeg besluttede mig for at investere i en ny og bedre linse. Valget faldt på en Nikkor 40 mm micro f/2.8, som virkelig har gjort mig glad. Den passer lige til mit forbrug!

Det blev december og det er julefrokosternes tid. Det blev også tid til at prøve noget nyt, for aller første gang. Jeg var bedt om at være fotograf til en julefrokost, og det var første gang jeg prøvede kræfter med noget der kan minde om studiearbejde. Jeg havde bygget min egen soft light box og sat et fint, hjemmelavet studie op. Det var virkelig sjovt at prøve kræfter med den slags ting.

Traditionen tro blev det jo også jul i 2011. Det blev fejret helt traditionelt, med alle bedsteforældrene på besøg, et grimt juletræ og fantastisk julemad. Sådan skal det jo være!

Så rendte året ud. Jeg prøvede mange ny ting, alt blev oplevet for første gang, og det har været skønt. Må 2012 bringe endnu mere lykke en 2011. Godt nytår til alle!

Tips og tricks til en god 1. januar:

2012-01-01T21:24:00.001+01:00

Vågn op ved siden af en smuk pige. Det hjælper på tømmermændende.

Tag make-uppen af inden du lægger dig til at sove. Det afhjælper panda-looket og din hovedpude vil også være glad for dig.

Husk at pille alle hårnåle ud af håret. De er et helvede i sengen.

Lad være med at sætte kapsler med huller i på din halskæde.

Sørg for ikke at have for små ringe på for store fingre. Det gør ondt, ja. Og den bliver siddende

Stå op, så du kan nå at se skihop. Og se dagslys.

Lad være med at se Lawrence of Arabia. Den er lang og underlig, og du forstår det alligevel ikke med tømmermænd.

Gå i bad. Og børst tænder. Jeg begynder lige om lidt. . .

Skift g-strengen ud med noget mere behageligt inden du går i seng. Siger det bare.

Kør ned og hent pizzaer til aftensmad. Det er der eneste der hjælper.

Find et bedre outfit end mit til pizzahentning. Forestil dig en farverig natkjole, pyntet med en sweater. For at holde varmen; et par jeans under kjolen, og sidst men ikke mindst lyserøde strømper ud over jeansne, presset ned i lysebrune herresko. Top det hele med gårsdagens frisure i meget nedfalden tilstand, men stadig med rå mængder hårspray og guldglimmer i. Sådan skal du ikke se ud når du skal hente pizza i overfyldt pizzaria.

Lad være med at drikke dig fuld nytårsaften. . .

Med ønsker om et godt nytår!

2011-12-31T11:30:00.000+01:00

Det er nu det er tid til at tilkendegive sine nytårsfortsætter. Nu man skal love en masse ting, som man alligevel ikke holder. Alligevel er det rart lige at få sat på plads, hvad man ikke er god nok til.
Jeg kunne have nytårsfortsætter som "jeg vil aldrig mere komme for sent" eller "jeg vil begynde at motionere en masse". Måske kunne "jeg vil være bedre til at rydde op" også bruges.

Jeg har dog ingen nytårsfortsætter. De er alligevel ubrugelige og jeg er for ubeslutsom. Til gengæld har jeg et par store projekter, som jeg vil prøve at komme i gang med.

Og ved i hvad? I må ikke få at vide hvad det er.

Godt nytår derude!

Ps: selvom jeg ikke selv er til nytårsfortsætter, så vil jeg gerne høre jeres. Please leave a message after the tone!

Biiiiiib

Naturligt gennemsyret

2011-12-30T11:00:00.000+01:00

Jeg sidder med et dybtfølt håb om, at i ikke indrapporterer mig som mentalt ustabil for dette, men jeg har tænkt mig at dele en drøm med jer. En af dem der kommer dybt nede fra det ubevidste og op til overfladen i et forvirrende mix af velkendthed og mystik. En af dem der klart lader sig huske i min vågne bevidsthed.

"Pludselig stod der en bil til mig. Det var en af de små gammeldags citroën'en, der er så nemme at forveksle med en "Boble". Den var rød og havde sorte og sølvfarvede kanter om vinduerne og inden i var der en del træ. Bagagerummet var lille og firkantet og åbnedes ved at dreje på et håndtag med en lås i. Klappen gik ned ad og ikke opad når man åbnede den, og den var ikke større end en almindelig skoletaske i omkredsen.
Min kære søster kom slæbende afsted med sine kufferter. Vi skulle nemlig på ferie, informerede hun mig om. Hun trak to kufferter på størrelse med en standart babyseng efter sig, og en ekstra kuffert til håndbagagen. Den lille kuffert var nok kommet gennem flykontrollen som håndbagage.
Jeg prøvede ihærdigt at forklare, at så store kufferter kunne jeg på ingen måde mase gennem den lille åbning til mit bagagerum - og at der inde i bagagerummet bestemt ikke ville være plads til hendes meget habengut.
Hun kiggede på mig med sin naturlige overbærenhed for hendes logisk tænkende søster, og pegede over på familiens egen Mazda. Den skulle de køre i - mor, far og hende. Hun åbnede bagagerummet, og foran mig gabede et uendelig sort hul af bageplads frem. Let og elegant blev de enorme kufferter svinget ind på plads, og klappen blev slået ned; nu skulle vi sydpå!

Vel ankommet "syd på" i en lille bjerg flække, ser jeg mig selv stå og smidde de uhyggelige mængder at varmt overtøj, som jeg, praktisk nok, havde på hjemmefra. Jeg kigger mig omkring, og finder mig selv stående på en charmerende lille plads, brostensbelagt som en svagt faldende trappe. I den nederste ende er der et, for den gamle plads, ucharmerende metalrækværk, der skal forhindre folk i at falde i den disede sø, når de fodrer ænder. Der sidder to ældre mænd midt på pladsen og diskuterer stille, på et sprog jeg ikke forstår. Fortryllet af det smukke sted, finder jeg mit kamera frem, for at forevige situationen. I det samme blæser en stille vind hen over pladsen, og ud af øjenkrogen ser jeg mine skindhandsker tage flugten, tværs over pladsen, med retning mod de små, tætte byhuse. De bevæger sig afsted som var det en mellemting mellem et svaj i vinden og deres egen kriblen med fingrene. Jeg undrer mig ikke meget, men prøver blot at få styr på mit andet overtøj, før det også får fikse idéer.
Derefter følger jeg forundret mine skindhandskers retning, og får øje på dem, mens de kravler ind af døren til en bar. Jeg kan se dem fra det store vindue, og de ender deres rejse i favnen på en pingvin. Pingvinen står i vinduet og ser nuttet ud, i et forsøg på at opbløde den ellers skumle stemning ved stedet. Den er kun 10 cm høj, og ligner noget der har fået et tryk med en skruetvinge. Men sød er den, med dens lille gavtyveblik, der fortæller mig, at det var den der fik mine handsker til at stikke af.
I et forsøg på at generhverve mig mine handsker, bevæger jeg mig inden for på baren. Et forsøg jeg ikke skulle have undt mig selv.
Inde på baren er der ikke rigtigt lyst, men heller ikke helt dunkelt. Midt i lokalet er placeret en rund bar, og rundt omkring på vægge og reoler, er der pyntet med ting, hvis usmagelighed lang overgår den nuttede, sammentrykkede pingvin i vinduesudstillingen. Det er som om at Englestøvs-indretning, modernisme og gammel, engelsk pub har mødt hinanden i en uforenelig og langt fra harmonisk blanding.
Bag barren, under den grønne glaslampe, der sender et gustent skær ud, står ejeren. Han en noget højere end mig, hvilket jo ikke i sig selv er en bedrift, og så besidder han den rundeste mave, jeg nogle sinde har set. En hver graviditetsklar kvinde ville være grøn af misundelse blot ved synet. Den noget voldsomme mave bliver skjult af et robust, brunt læderforklæde, som han pudser glassene med. Et enormt, gråt moustage pryder hans overlæbe, og skjuler det meste af hans ansigt. I hvert fald fra min lave vinkel.
Jeg ville egentlig bare bede om at få mine handsker igen, men da manden ikke forstår hvad jeg siger, byder han i stedet på en drink. Han smiler fra det ene øre til det andet, og afslører et halvt sæt gule, afdankede tænder. Da jeg ikke taler hans sprog, forsøger jeg med kropssprog at fortælle mine hensigter, til et voksende publikum af bar gæster. Jeg bestiger en barstor der er betrukket med rød fløjl og bliver serveret den ene tyktflydende nationaldrik efter den anden i små glas. Nogle af de andre gæster snakker til mig, på noget der minder om dansk, men ikke er det, og de smiler stort, hver gang jeg siger nej tak til en gang nationaldrik - og giver mig det af lige vel. Jeg ender med at have samlet nok små glas med den uappetitlige drik sammen til, at jeg kan byde det ud til alle de andre igen. På den måde slipper jeg ud af den smagløse bar, og ender i den anden ende af landsbyen. Her ser jeg en smuk ung pige på min egen alder komme gående. Hun drejer lige inden den bro, som jeg selv skal krydse, og går ned af en trappe, ned til et plateau tæt ved vandkanten. Der nede står flere unge piger, og de reder hinandens hår og snakker om spændende ting de har lavet sig i uld. De er omgivet af grønt, der vælder ud fra den rå stenmur der er bygget, for at holde byen og vandet adskilt fra hinanden. De griner hjerteligt sammen, og jeg beslutter mig for at forlade dem.
Længere fremme er der gang i oppyntning og klargøring til en byfest. På en platform på en stor raftekonstruktion, finder jeg en del af min skønne spejderklan stående. Jeg kan ikke se nedefra hvad det præcis er der beskæftiger dem, men de er meget henrykte over alle de knuder de binder. I det de får øje på mig, stående på jorden, vil de vise mig, hvad det er der begejstrer dem så meget. De rækker det op i luften, men i det samme viser det sig, at intet af det de står på, er bundet fast. Og som i nok ved, består raftekonstruktioner primært af rafter og reb. Når den ene faktor mangler, vil det naturligvis ende galt.
Jeg prøver at holde de lårtykke rafter på plads, men må indse at jeg ikke er nogen superwoman. Det hele falder sammen over mig, men blot en enkelt rafte rammer mig. Hele klanen landede som katte på deres poter, og forsvandt uden vidre forklaring."

Ps: Bare rolig. Mine handsker ligger sikkert på komoden i gangen, jeg har stadig alt det overtøj, som jeg på naturligeste vis lod udgå fra historen og mit kamera er i sikker forvaring. Min familie kom aldrig sydpå, selvom de sagde at de ville. På minussiden kan tilføjes, at jeg glemte at lægge mærke til hvorhenne bilen stod og ventede på mig. Det er nu en skam!

Her i ord-krisen

2011-12-28T16:40:00.000+01:00

Hvis du skulle sidde derude og undre dig over hvorfor her er så stille på bloggen i øjeblikket, så er det fordi du ikke har besøgt The Cider House Rules for nylig. Det er nemlig der det sker lige i øjeblikket. Det kræver færre ord og fancy budskaber her midt i min egen lille ord-krise (tænk norsk smør-krise - jeg mangler ord!).
Når i nu besøger den anden blog, så husk lige at lægge en lille kommentar til mig, og sig hvad i synes om mine fotografier - hvis der altså er noget at synes om dem overhovedet. Hvis ikke, så må i også gerne sige det.

Nu tænker du: "Er du færdig med det vrøvl nu, Topsi?"

Ja. Jeg holder min bøtte nu. Men kun hvis du kigger over på The Cider House Rules!

Julestads og gaveræs!

2011-12-25T22:54:00.001+01:00

Jeg har jo ganske enkelt ikke smidt hverken den ene eller den anden slags julehygge ud til jer her på bloggen. I må gerne slå mig nu! Det er en grov synd, men jeg vil prøve at rette op på det. For det første; glædelig jul! Det er et stort og rungende glædelig jul, der går ud til alle jer der kommer forbi bloggen. Både de der gør det jævnligt, og de der bare kigger ind på en kort visit.

For at gøre jer glade og let omgåelige vil jeg dele lidt julehygge på billeder med jer. Hvis I i stedet bliver agressive over julestemning og kedelige billeder, så undskylder jeg meget.
Men hvis i skulle hungre efter flere billeder, så kan i hoppe over på The Cider House Rules lidt senere, og se flere billeder. Bl.a. nogle sort/hvid af mine skønne bedstefædre! I kan også væbne jer med tålmodighed, for så lover jeg at dele med jer, hvad jeg har fået mig i julegave af den skønne familie.

Samlet til Disney's Juleshow, som traditionen byder

Simpelt julebord

Signe deler gaver ud

Min helt egen julekugle.

Juleknas

Nej, jeg gider faktisk ikke ryde op nu.

2011-12-22T22:42:00.001+01:00

Men man kan jo blive nødt til det, når nu nogen har valgt at det er Lillejuleaften i morgen, og tingene skal være pæne og i orden på det tidspunkt.

Om chefer og julegaver

2011-12-22T18:22:00.001+01:00

Hvis jeg nogen sinde har påstået at jeg ville finde et andet arbejde end det jeg har, så er det hermed trukket tilbage.

Har lige fået julegave af dem. Føler mig meget vigtig når jeg får samme slags julegave som de fuldtidsansatte. Og bliver meget glad når min "chef" skriver i sit fine julekort at hun værdsætter min måde at drille hende på. Alt andet ville også være ret uheldigt, for jeg gør det en del. Hvem havde troet at man kunne få sådan en ros af sin chef?

Nu til det mest interessante; hvad var der så i den sorte gaveæske med de fine kort til? Jo, den var fyldt med alt hvad et pigehjerte kan begære.

Fyldt chokolade og champagne. . .

(Giver jer lige et øjeblik til at forestille jer min lykke!)

Ud over sådan fantastiske luksuriøsiteter fik jeg ikke mindst et "sølvkort" til Tivoli. Inviterer hermed alle en tur med i sen skønne gamle park, hver for sig. Kan nemlig tage mig selv og én anden med ind gratis. På en skala fra 1-35 er det en ret lækker gave at få.

om festligheder og eufori

2011-12-21T23:24:00.001+01:00

Vågnede i eftermiddags klokken fire, og var usikker på om det svage lys skyldtes at det var ved at lysne eller ved at blive mørkt igen.

Gik i seng klokken halv syv, da mine forældre stod op for at går på arbejde.

Har ikke set dagslys i dag.

Undrer mig over hvornår elefantfarmen på indersiden af min hjerneskal mon flytter ud.

Er lykkelig for at have en god ven, der sørgede for at jeg kom godt og (u)sikkert hjem til Hørsholm.

Synes festen i går var god på den gode måde.

Drikker aldrig mere både vin og øl!

Grænser for genialiteten

2011-12-18T20:45:00.002+01:00

De fleste har nok hørt om Spotify, den der nye, fancy musiktjeneste. Hvis man ikke har, er det i hvert fald fordi man ikke er up to date på Facebook, og så er man selv ude om det.

Hele princippet bag det er rigtig fint; stream musik gratis, i bytte for en enkelt reklame til at ødelægge stemningen en gang imellem. Virker umiddelbart som en ret god deal.

Hvis det altså ikke var fordi at jeg så ufrivilligt skal dele ALT hvad jeg hører af musik her alene på pigeværelset, med ALLE der er online på Facebook. Så når mit hjerte brister, og jeg bliver nødt til at kurere det med noget lidt for bittersød musik, så skal det pludselig deles? Og når jeg søger på after-ski musik til en idrætsfremlæggelse, så skal jeg pludselig hænges ud som freak, fordi der står at jeg har hørt Hansi Hinterseer.

Så kan jeg ikke forholde mig til "likes" på det jeg hører. Det er underligt. Bare underligt.

Der er sikkert en eller anden fancy måde at få den til ikke at dele alt, men jeg kan så meget ikke finde den.

Besøg af tømmermandsnissen

2011-12-18T13:20:00.001+01:00

Undskylder på forhånd. Jeg har besøg af små tømmermænd på indersiden af min hjerneskal. Hvis man tog et billede af mig nu, ville der ikke være chance for at det ansigtsgenkendte mig. Kan mærke at min frisure nok ikke bliver bedre af at gå i bad.

Jeg ville virkelig gerne kunne smide en masse lækre billeder op fra min klasses julefrokost i går, men jeg glemte mit kamera derhjemme, og så er det begrænset hvor mange billeder man kan tage. Det er nok også ret godt i virkeligheden.
Det var den vildeste fest. Takker 2.t for at være så utrolig fede at feste med. I må sige hvad i vil om naturvidenskabelige klasser, men vi har det bare sjovere.

I må have mig undskyldt; jeg skal lige ind og skrabe en julemand, så jeg kan vinde de 50.000 kr.

Lover jeg aldrig bliver mad-blogger for real

2011-12-17T11:24:00.000+01:00

I går lavede jeg hjemmelavet pizza til familien. Det var skønt. Man burde gøre mere ud af en ret som pizza, for selv om mange ser det som fastfood, hvilket det også kan være, så kan det altså også gøres utrolig lækkert. Da jeg lavede det i går var der ikke særlig meget fastfood over det. De blev bagt på en bagesten inde i ovnen, hvilket gav en lækker, sprød bund.

Opskriften jeg brugte til bund og tomatsovs, var fra Jamie Olivers bog "Jamies Italien", og den var rigtig god. Men kan den være andet, når det er den skønne drengerøv der udgiver den?

I aften står den på julefrokost med min gymnasieklasse. Jeg må nok hellere komme i gang med dagen, så jeg kan nå det hele. Der skal laves appelsinsalat som Camilla Plum laver den, og jeg skal finde gran i skoven til dekoration. Jeg håber min klasse er glad for det arbejde jeg har lagt i at koordinere julefrokosten!

God weekend til jer!

ps: uUndskyld den rædsomme kvalitet af billeder. Så snart dagslyset er gået i seng, er min køkken det værste sted at tage billeder... Jeg har prøvet at redde det.

Det er jo ikke min skyld vel?

2011-12-16T21:20:00.002+01:00

Kender i ham her?

Nej?

Jamen så kan jeg fortælle at det er Frederik Konradsen, og at han engang har været med i X-factor. Ikke fordi det er noget jeg gør det i, men det har jeg gjort. Engang. Det var en mørk tid.
Den tid blev meget lysere af at lære søde, charmerende Frederik at kende. Okay, jeg kender ham måske ikke. Han kender i hvert fald ikke mig. Og det er også okay.

I dag så jeg ham oppe i Hørsholm Midtpunkt, hvor han sad med sin guitar og sang julesange. Jeg gik hurtigt forbi. Han er jo 30 og jeg er 17 og det er bare no-go. Så har han vidst også en sød kæreste. Men hvis jeg ikke passer på bliver jeg måske småforelsket i ham, og det kan vi jo ikke have.

Vel?

Dagens navn #3

2011-12-16T10:25:00.000+01:00

No need to worry. Her kommer endnu et afsnit af "dagens navn".

I dag vil vi behandle et specielt schweizisk navn, der forhåbentlig ikke er brugt siden den kendte matematikker Herr Euler blev døbt det til fornavn. Navnet er selvfølgelig Leonhard.

Vil starte med mit umiddelbare indtryk; Den første tanker der strejfer mig, når jeg smager på navnet, er en lidt for tvivlsom lugt af den svenske forfatterinde Astrid Lindgren. Leonhard og Løvehjerte er da ikke så langt fra hinanden igen?
Hvis jeg lægger de litterære hentydninger lidt på hylden, og går vidre til en mere konkret beskrivelse af den fiktive person Leonhard og hans udseende, lyder det således: Leonhard er en stor mand. Der er lidt viking over ham. Han er bestemt også klog. Han er høj, og bred over skuldrene, og har store overarme med fregner på. Faktisk har han fregner over det hele. Han er også rødhåret - ikke ét ondt ord om den skønne hårfarve. Hans hår er også kruset, han har en begyndende måne, og så har han bakkenbarter på hans store kinder. Han har så imponerende bakkenbarter, at selv Elvis bliver jaloux!
Hans ansigt er også stort. Hans næse er ikke så stor, og hans øjne heller ikke. Men de er lidt spidse og stikkende i sit udtryk.
Han er nok en rar mand, men han er døbt helt skævt. Og det er egentlig synd for en ~~Løvehjerte~~ Leonhard, men hans navn gik af mode for mange, mange, mange år siden.

Desværre forsvandt Herr Eulers metode ikke med det...

Morgendagens smerter, kort

2011-12-15T22:10:00.001+01:00

Glæd jer til i morgen, hvor jeg sluger et pivedyr, og giver jer flere gode grunde til ikke at dyrke motion.

Ser allerede konsekvenserne af dagens løbetur for mig. Og det ser absolut ikke flatterende ud på kort sigt. Langsigtede planer plejer jeg at holde mig fra.

Jul, sne og gran

2011-12-15T21:58:00.002+01:00

Alle de ude i blogverdenen som elsker at forkynde hvor lidt de holder af julen, må gerne kigge væk med det samme. Dette er nemlig en kæmpe stor, romantisk kærlighedserklæring til min yndlingshøjtid julen.

Jeg gik forbi et juletræ ude på mit arbejde forleden. Det står inde i varmen med fine kugler og lyskæder på, og det sveder, som grantræer nu engang gør det indendørs. Den specielle duft, som træet emmer når det står sådan, mindede mig i et splitsekund om alt det jeg elsker ved julen, og alle de gode øjeblikke der har været.

Duften af varm gran mindede mig om juleaftensdag da jeg var mindre. Det mindede mig om at bære pakker ned i stuen og ligge dem under træet. Om fornemmelsen af kasserne og pakkerne i det fine papir, som det skulle blive så spændende at åbne. Om pynten på juletræet, som man skulle passe på ikke faldt ned og gik i stykker, og nålene, som stikkede en i håret, når man prøvede at kravle ind under træet. Det mindede mig om varmen i stuen og juletræstæppet som vi altid har haft. I hvert fald hvis du spørger mig.
Jeg nåede at mærke det gamle gulvtæppe hjemme hos min mormor og morfar, hvor vi engang fejrede jul. Det var 3 fantastiske sekunder jeg gennemgik der.

I år bliver også en god jul. Jeg håber den bliver hvid. Jeg er nemlig en håbløs romantikker, med hang til nostalgi og familiær hygge.

Kom Jul, kom sne, kom gran!

Problemet med ... på min alder

2011-12-13T22:44:00.001+01:00

Hvad kalder man en af det mandlige køn, der har ca min alder?

Jeg kan slet ikke finde ud af hvad jeg skal sige, som i nok har kunne se. Hvis han hedder en dreng, er der så ikke for meget folkeskole, pokémon og joggingbukser over det?
Og hvis han hedder en fyr, er vi så ikke ude i en god gang Vi Unge sladder og tøsesnak på teenageværelset?
Hvis han derimod hedder en ung mand, kommer man så ikke til at tro at jeg selv er i slut 60'erne og derfor bliver nødt til at påpege at han er ung? Eller lugter det mere af selv at ville virke voksen, uden at folk skal tro man snakker om en 40 årig?

Hjælp mig her. Er han en dreng, en fyr eller en ung mand?

Ord jeg ville ønske jeg ikke havde i mit ordforråd

2011-12-13T22:30:00.000+01:00

Der findes nogle ord i det danske sprog, som jeg slet ikke kan finde ud af. Ord der efter min mening er sindssygt ulækre. Det hænger nok sammen med, at jeg har forestillet mig ordet, før jeg reelt lærte mig hvad det betød. Sådan en situationen f.eks. med ordet tandsmør.

Tandsmør er nok et ord, som jeg har hørt som helt lille, uden at finde ud af hvad betydningen var. Derfor har jeg selv opfundet en betydning. Jeg forestiller mig tandsmør lidt ligesom tandpasta. Altså tandbørste+smør og så godt rundt i munden. Vender mig aldrig til det ord.

Så er der ordet herpes. Det rangerer på en helt anden plads. For ligegyldigt hvor meget ens herpes sidder om munden, så er det bare nogle helt andre læber jeg tænker på, når nogen forkynder at de lider af herpes. Havde de dog bare sagt forkølelsessår...

Sidst, men ikke mindst, er der ordet moderkage. Man kunne godt forledes til at tro, at en moderkage var en sød lille cupcake med lyserød frosting og lys i. Man tror et kort øjeblik, at der er tale om en hyggelig snack, som man kan dele med familien over eftermiddagskaffen til en god film. Men man bliver så skuffet! For det er i virkeligheden bare klamt. Ligegyldigt hvordan man vender og drejer det, ligegyldig hvor meget godt det organ gør, så bliver det bare aldrig rart eller sødt at tale om, som selve ordet ellers kunne indikere.

I må kalde mig dum, underlig eller sygeligt åndssvag hvis i vil, men sådan synes jeg nu engang. Har i det ikke sådan med nogle ord?

Kønsroller og gentlemen længe leve

2011-12-13T22:08:00.000+01:00

For ikke så lang tid siden, var der en dreng/fyr/ung mand, vælg selv, på mit gymnasie, der holdt døren for mig. På en ægte, ikke-påtaget måde, og med hans fine brittiske sagde; "Ladies first", da han nikkede til mig, at jeg skulle gå ind.

Jeg var helt høj af det resten af dagen. Vaske ægte gentleman attitude, uden hverken skumle blikke eller slibrige kommentarer. Han gjorde det, bare fordi han kunne. Og måske - en lille smule - fordi han var brite.

Forleden nikkede en ung dreng mig foran i bus-køen, da jeg kom slæbende med alt for meget habengut. I dag var der en anden fyr/dreng/ung mand der bød mig til at gå ud af bussen først, og den samme fyr/dreng/unge mand samlede min hat op til mig da den blæste af i vinden. Indrømmet; det er ikke alle der lige får blæst sin hat af en tirsdag morgen, så situationen taget i betragtning, var det måske lidt for nemt for ham at være høflig gentleman. Alligevel var han det, på en indbydende og rar måde.

Det jeg i virkeligheden vil frem til ved at belemre jer med mine ikke-flirts er, at jeg bliver så fantastisk glad når det sker. I virkeligheden er det tips og tricks til drenge/fyre/unge mænd, der gerne vil vinde mit hjerte. Det er også credit til de der rent faktisk gør det. Det giver hele min dag +10 point, og det giver mit indtryk af drengen/fyren/den unge mand +1000000000 point. Mindst!

Så drenge/fyre/unge mænd; kom igang! Find jeres indre gentleman frem, hold døren for mig, grib min hat, skænk i mit glas, lån mig din jakke.

Hurra for kønsrollerne!

things not to be said

2011-12-12T23:27:00.002+01:00

Mind mig lige om ikke at skrive blog om aftenen mere. Resten af dagen er jeg så meget mere positiv. Og har tydeligvis også meget mere på hjertet.

Nu ved i det så. Jeg er oftest ked af det om aftenen. Det hele gør lidt mere ondt når man er alene.

Det ham og mig ikke bliver til

2011-12-11T22:09:00.001+01:00

Nu går jeg i seng, og lader som om, at alting kan soves væk.

Væk mig igen, når det ikke længere gør ondt. . . Eller måske bare i morgen kl 6.00, hvor livet nu engang skal fortsætte sin cykliske gang.

New in

2011-12-09T20:37:00.001+01:00

Her er nogle billeder, som jeg har taget i dag MED MIT NYE OBJEKTIV!

Det er skønt, fantastisk, lækkert! Jeg glæder mig så meget til at se lidt dagslys med det i morgen. Det er også i morgen at jeg skal til en julefrokost, hvor jeg skal være fotograf.
Der skal jeg også have min nye kjole på, som ingen har set endnu. Det bliver så labert!

Hvad synes i om billederne her? Jeg ville blive så glad hvis i ville fortælle mig det i en lille kommentar.

En fremtidig ven du endnu ikke har mødt

2011-12-08T20:24:00.001+01:00

Undskyld.

Jeg har en hemmelighed for jer. En af de slemme. En af dem, man som blogger bare må melde ud med det samme. En af dem man som spirende fotograf burde lade hele verden vide, så snart det var gjort. En af dem, hvor jeg ser sådan her ud i ansigtet:

...hvis altså det her var mig. I virkeligheden er det Lucca.

Derfor vil jeg tilstå min synd over for jer nu. Håber i er klar til det.

Jeg har købt et nyt objektiv til mit kamera!

Okay, jeg har bare bestilt det, men det er næsten det samme. Jeg skal hente det i morgen. I Virum. Er exited, som kun en minispejder med en tændstik ellers kan være det.

Det er en Nikkor 40 mm micro linse. Mere præcist en AF-S DX Micro Nikkor 40mm.f/2.8. En sød lille én, som passer til søde lille mig.
Jeg glæder mig sådan til at møde min nye ven. For jeg er sikker på at vi bliver bedste venner rigtig hurtigt. Et hvert objektivt er en fremtidig ven, du endnu ikke har mødt. Var det ikke sådan den var?

All in my head

2011-12-08T18:30:00.001+01:00

Vi burde alle sammen høre noget mere Katie Melua. Hun er skøn, på en dejlig måde. Og så har hun bare så forfærdelig meget ret...

"All In My Head"

Every night we fall into bed,
But it's all in my head.
Every night we fall in a heap,
And you kiss me to sleep.
And baby all the sleepy things you say,
Blow me away.
Till the next day,
When I find what we did and we said,
Was all in my head.
Every night you whisper to me,
This always will be.
Every night you smooth down my hair,
But you're not really there.
And darling it seems as if we know,
Our love will grow.
And then the next day,
I find what we did and we said,
It was all in my head.

Drowsy, drinking,
I keep thinking,
We're not far apart.
Scared of waking,
Lonely, aching,
Just me and my hopeless heart.

Sleeping soundly,
Your arms around me.
Through the night we cruise,
Then I find it's in my mind,
That you stroke away my blues.

Every night we fall into bed,
But it's all in my head.
Every night we fall in a heap,
And you kiss me to sleep.
And baby all the sleepy things you say,
Blow me away.
Till the next day,
When I find what we did and we said,
It was all in my head.

It was all in my head.

It was all in my head

PS: Men lad nu være med at sidde og høre den, når du skal lave dansk stil. Det er dumt at sidde og græde selvjammerlighedstårer midt i et essay. Just so you know.

Kunsten at rejse et juletræ

2011-12-07T16:16:00.001+01:00

Kære Hørsholm Kommune

Det er virkelig flot at i har fået juletræet på Ridebanen op at stå nu. Det mener jeg faktisk. Det er jo også kun halvanden uge siden at blæsevejret væltede det.

Nu mangler i bare at sætte lyskæder på den anden side af træet, og så sidder julestemningen sgu lige i øjet.

/Topsi

ps: Hvis jeg kunne, så ville jeg få stådreng på over mit nye design. Hvad synes i om det? (altså designet)

Hvis nu vi bare ikke var i familie

2011-12-06T12:44:00.001+01:00

Nogle gang frygter jeg for min yngre søsters intelligens.

I morges ville hun tjekke om min termokop var lukket. Derfor valgte hun at vende bunden i vejret på den. Vel og mærke efter hun havde fyldt den med varm kaffe.

Den var ikke lukket.

Venter stadig på at få et opkald fra Centeret for Knapt Så Begavede Børn og Unge. De vil nok gerne tage imod hende.

Tilbageblik på det aldrig sagte

2011-12-06T09:30:00.001+01:00

Det her, mine damer og herrer, er et meget dovent indlæg om, hvor doven jeg har været før. Jeg har samlet de bedste kladder, de indlæg der aldrig er udgivet. Nogle af dem er der en meget selvsagt grund til, ikke er blevet udgivet.
So, here you go, random tanker fra far way back og knapt så far way back.

Januar 2010
"Kender I det når man får taget den helt forkerte bh på om morgenen?"

April 2010
"Jeg vil starte med et par konstateringer:
Dette indlæg bliver muligvis ikke færdigskrevet, da jeg muligvis begår selvmord midt i det hele, af bare sorg over tabet på min højt elskede epillator."

August 2010
"Jeg vil have krøller igen! Eller nogle dreads måske? måske skulle jeg bare lade det vokse? eller klippe det kort? Det skal i hvert fald ikke farves! Eller, måske skulle jeg prøve det."

November 2010
"Iiiiiiihh, det sner!
Det er koldt og det er vådt og det er nedern, men det er sne! ! ! Er det ikke skønt? nå ikke? Jeg tror jeg er den eneste i den her verden der blev så glad da det begyndte at sne i morges."

December 2010
Hjemmelavet Chai
"Det lyder rigtig godt. Og så går det bare ned af bakke der fra.
For det er ikke nemt at lave sin egen chai the. Jeg havde fundet A.C. Perch..."

December 2010
Kun overskrift: "Forbandede møgunger" - hvad mon jeg ville skrive om her?

December 2010
"Jeg troede at denne her lørdag og søndag ville bestå af 2..."

Januar 2011
"Jeg vil nu, endnu en gang, dele noget med jer -i stedet for at lave lektier selvfølgelig, da enhedscirklen og stofmængdeberegninger virker utrolig uinteressante.
Jeg vil nemlig dele (nogle) af mine nytårsfortsætter med jer. Selvom de har ry for ikke at holde, og kun bebyrde én, har jeg alligevel, igen i år, gjort det. Sidste år - eller var det forrige? - besluttede jeg mig for ikke at komme for sent mere. Det er som om det ikke helt har holdt stik.
Men I år vil det holde stik, for jeg vil hverken lade være med at komme for sent eller tabe mig. Og så skulle jeg da nok kunne holde det..."

Marts 2011
"Jeg har undret mig over noget, for det er nu en gang noget af det jeg er bedst til.

Vi er enige om at..." - hvad jeg undrede mig over den dag, finder vi aldrig ud af.

Marts 2011
"I nat havde jeg en drøm. Det var en god drøm.
Jeg drømte at jeg flyttede hjemmefra. Jeg havde fået en lejlighed i Berlin. Den var rigtig skøn, med et stort, aflangt rum og en lille gang, et toilet og et køkken. Så havde den en altan, som var rimelig stor. Jeg gik rundt i det store rum og fandt ud af at det faktisk var her jeg skulle bo. Alene."

April 2011

"Jeg har ikke pakket færdig endnu, vi får snart gæster til fars fødselsdag og mit værelse ligner Japan atm.

Dog er der god musik i radioen og det bliver over 20 grader i Berlin lørdag og søndag. Så jeg klarer det lige."

April 2011
"shit!

Jeg føler mig nice lige nu. Vil i vide hvorfor jeg er så nice?
Jeg ved det ikke helt."

Maj 2011
"Jeg har snegl mellem tæerne, jord under neglene, hår på benene og lugter af sø. Jeg har ikke sovet hjemme i to døgn, og kommer heller ikke til det de to næste."

Juni 2011
"Ved siden af mig, i min halvandenmandsseng, ligger der en skøn fyr og tager sig en lur. Han faldt i søvn med min hånd på sin ryg. Ellers mente han ikke han kunne sove. Han er desværre blevet syg, det er en rigtig seriøs forkølelse han har skaffet sig, og den kysser på mig. Men nu har jeg hældt ca 5 kopper kamillete med honning i ham, haft ham til at tage sådan et urtedampbad men kamille og lungeurt, og sendt ham i seng. Han lyder nemlig som en flodhest når han pudser næse, og det er ikke til at holde ud at høre på. Han sover efterhånden tungt. Det er rart og afslappende at sidde her og lytte til hans regelmæssige og stille åndedrag. Der går lang tid før jeg kommer til det igen.
Han tager hjem til Berlin igen mens jeg er på Roskilde. Festivalen går løs i aften, for mit vedkommende i morgen. Jeg glæder mig helt enormt. Det betyder også at der nok ikke kommer til at være så meget aktivitet her på bloggen i den næste uges tid. (Nu kan i sige; der er ikke meget aktivitet i forvejen, i kan også nyde det og sige; det gør ikke noget, for jeg har jo selv ferie og ikke tid til det pjat."

Juli 2011
"Jeg er efterhånden dækket af myggestik og brændenældemærker fra hoften og nedefter."

November 2011
"Har nu brugt en time på... jaaaa... at smøre madpakker? Og prøve at kringle mig ud af essayskrivning om et håbløst uinteressant emne, som jeg har behandlet før, med udgangspunkt i en lam kronik, som ingen konkret holdning har. Pisse fedt siger jeg bare.

Jeg stemmer for at vi indfører børnehaveuger i gymnasiet, hvor alting går op i at lege med plastikdyr og spise eftermiddagsfrugt og lære at påføre sig selv en flyverdragt. En hel uge, gerne flere, hvor man må lege med fingermaling, slås om gyngerne og spise sand. Det sidste kan jeg faktisk godt undvære. . .

Det ville være så meget federe at få lov til! Ville også have en meget højere tankeaktivitet end nu. Når jeg kigger på min opgave går al tænkning i stå. Seriøst det er upraktisk. . ."

November 2011
"Note to self: tro ikke du får udrettet noget dagen efter."

Jeps. Det var alt for i dag. Og alt fra det seneste års tid eller to her på bloggen. Som i kan se, har nogle perioder været bedre end andre.

Fotografering på budget - soft light box DIY

2011-12-05T08:51:00.000+01:00

I går kreerede jeg min helt egen soft light box. I dag vil jeg så lave en vejledning til hvordan sådan en laves. Hvis man skal ud og investere i en rigtig en, skal man af med et sted imellem 800 og 8000 kr. Det kan sikkert også godt betale sig, så snart man er sikker på at skulle bruge den meget. Jeg er kun sikker på at skulle bruge den et par få gange, så til at begynde med, er det her en rigtig god idé.

Jeg har spenderet ca. 14 kr på det her projekt; jeg havde alt andet end silkepapir i forvejen. Pappet har jeg transporteret hjem fra mit arbejde på min cykel, men ellers er det hele almindelige ting man ofte har i et hjem.

Her er brugt:

Tykt pap
Hvidt silkepapir
Staniol/alufolie
Gaffa tape
Limstift
Almindelig gennemsigtig tape
Saks (ikke ens yndlings, for hverken staniol eller gaffa er særlig taknemmeligt at klippe i)
Hobbykniv
Mega lineal
Kuglepen
Lampe - jeg har brugt en gammel spotlampe der oprindeligt hører til en discokugle
Tålmodighed, præcision og god musik

Pappet skæres ud med hobbykniven. Hvis du ikke som mig har lyst til at skære i mor og fars trægulv, så er det en god idé med et underlag. Just saying.

Min soft light box er 50 cm på den lange led, ydersiden. Primært fordi at silkepapiret ikke var bredere. Man kan sagtens lave den mindre eller større efter behov. Jeg kan også forestille mig at man kan bruge hvidt silkestof i stedet for silkepapir, hvis man vil have en lidt mere holdbar model.

Den korte led, som skal være åbning til lampen, er lige så bred som lampens diameter. Her 11,4 cm. Sådan cirka.

Man laver 4 ens stykker.

De fire stykker beklædes med staniol på det der skal være indersiden. Det giver et bedre lys.

De fire sidder samles med gaffatape til en pyramidestub. Når man taper dem sammen skal man huske at den ikke skal ligge fladt ned, men at hjørnerne selvfølgelig skal være foldede som på billedet. Derfor skal der være lidt luft imellem dem, så de ikke bliver mast.

Pyramidestubben vendes om, og den beklædes med silkepapiret. Det sættes fast med det gennemsigtige tape. Jeg brugte to lag af silkepapiret, for at få et ordentligt lys, der blev spredt som det skulle.

Det færdige resultat ser sådan her ud. Hvis man er rigtig sej, så maler man den sort på ydersiden, så den ser mere pro ud.
Og så husk, at den jo altså er lavet af pap og papir, og lamper ofte bliver varme. Hold øje med den når den er tændt, så den ikke begynder at brænde. Det er en lidt farlig effekt.

Et af de der tidspunkter

2011-12-04T22:01:00.001+01:00

De der følelser, som trykker lige der hvor hjertet sidder, og som ikke går væk hvis bare man hører glad musik, dem vil jeg gerne finde en kur imod.

På forhånd, tak.

Alle ikke-tøsepiger kan bare lukke ned igen og vende tilbage en anden dag.

2011-12-01T23:51:00.001+01:00

Lad mig begynde med at sige at alle ikke-tøsepiger og knapt-så-frisureinteresserede bare kan lukke ned igen og vende tilbage en anden dag.
Muligvis også alle der kunne finde på at udvikle allergiske reaktioner overfor dårligt formulerede blogindlæg og elendige webcam-billeder.

Jeg sidder nemlig lige nu og undrer mig over, hvorfor jeg dog ikke har skrevet et indlæg om min frisør før.

Det er en grusom fejl fra min side. Altså ikke at jeg undrer mig, men at jeg ikke har skrevet om ham.

Jeg er altid blevet klippet af den samme frisør. Næsten altid i hvert fald. Det er nok "altid" til at jeg føler et lille stik af utroskab, når jeg overlader mit hår til andre frisører. Hvorfor jeg så gør det ind i mellem, kan jeg ikke svare på. Måske er det noget med at bekræfte mig selv i, at han rent faktisk er den bedste for mig.
Det er ren terapi at gå til frisøren hos ham. I dag fik jeg f.eks. at vide at: "Som jeg ser dig, så er du lidt en luksushippie. Det må ikke være for pænt. Og det skal være vildt!"
Selvom jeg ikke ved om jeg skal placere det på "The List of Well Spoken Compliments", eller om det bare skal gemmes i scrapbogen, så er det sådan noget der reder en mildest talt elendig gang skoleundervisning og det medfølgende humør.
At jeg altid går der fra og føler mig som en million trækker selvfølgelig også op på skalaen.

Så her er hun så; 340 kr. fattigere, men op til flere smil og massere af godt humør rigere. Eller, nakken af hende er. (Og pengene var mors. Win-win)

Ting der ikke er nemme at transportere på cykel #1

2011-11-29T20:38:00.001+01:00

Papkasse.

Vel og mærke tom papkasse på 0,6*0,6*1 m.

I småregn og mørke. Det er ikke til at styre. Føl med mig.

Hvis nu en dag...

2011-11-29T13:04:00.001+01:00

Hvis nu jeg en dag skulle køres ned, så tror jeg at jeg ville ønske at gøre det med stil.

Det kunne f.eks. være en Ferrari, Lamborghini eller måske bare en Porche. Helst en fancy cabriolet-model, så jeg kunne lande på bagsædet når jeg blev kørt ned.

Hvis det ikke kunne være med så god stil, så skulle det være på en underlig, bemærkelsesværdig måde. Her tænker jeg f.eks. pølsevognen eller en hestevogn. Muligvis hjemmeplejen, det ville også skabe en sag.

Problemet er bare, at hvis jeg skulle køres ned i Hørsholm, så ville der være aller størst sandsynlighed for, at det var en muldvarpfarvet Fiat 500 med soltag.

når bølgerne virkelig går højt

2011-11-28T22:02:00.001+01:00

I går var der juletræstænding nede på Ridebanen i Hørsholm. Der var sikkert en masse søde børn, glögg og julemænd og nisser med brunkager. Jeg er faktisk overbevidst om, at de der havde bevæget sig ud i stormen havde en god og stemningsfyldt juletræstænding.

Da jeg cyklede over Ridebanen i morges, lå det store juletræ ned.

Og jeg kunne altså ikke lade være med at trække på smilebåndet. For det er altså dødsdømt at prøve at tænde 18 m juletræ og tro på at det bliver stående i stormvejr uden sikring.

Når vi snakker om stormen; hvor har vi dog manglet den. Ja, lille Danmark har manglet en god storm til lige at ruske op i os. Hvad skulle vi dog ellers snakke om, hvis vi ikke kan diskutere havnen i Hirtshals og oversvømmelser i I-don't-know-where i Danmark, som nu er kriseramt og i rapporternes søgelys. Det er jo meget sødt at vi får noget at bekymre os om, noget der kan samle os. For der er ikke noget der kan bringe folk sammen som en rask snak om vejret, og når det så viser tænder, så bliver det først et samtalemne.

Tænk, hvor er det fantastisk at vi ikke har større problemer end en sød lille storm.

Guirlander og andre ting

2011-11-27T19:46:00.001+01:00

Her fredag til lørdag var jeg på en hyggelig mini-juletur med mine oftest søde minispejdere. Fredag aften havde nogle af dem gang i et juleoppyntningsprojekt. Det indbefattede guirlander (Ja. Jeg slog det op for at kunne stave til det.) i store mængder, og knapt så store mængder skæve, iturevne og let-maste julestjerner. Førstnævnte skulle selvfølgelig hænges op. Og i deres alder kan man selv!

Det resulterede i en mindre forhindringsbane gennem fællesrummet.

Der er altså en grund til, at miniledere i vores spejdergruppe generelt ikke er så høje (Spejderleder Strix er nu en undtagelse). For det er altså svært, selv for mig, at bevæge mig rundt mellem guirlander i minihøjde.

(Ved godt at jeg i fotomæssige sammenhænge bevæger mig langt under standart her, men "the light didn't leave me much". Så bare kig på guirlanderne okay?)

I løbet af aftenen blev den også mere og mere pyntet. To drenge havde klippet bogstaver i glaspapir og klistret det på.
Nænnede ikke at fortælle dem, at det ikke stavedes: "SPAJDER"

Oven i det kommer her nogle søde citater fra spejderne:

Om SFO'ens mulige lukning og med stor desperation: "Hvis Hjørnehuset lukker er vi alle fortabt!"

"Man må ikke kalde nogen Kong Gulerod, medmindre de virkelig er konge over alle gulerødder!"

Mini: "Kiboko (=mig), hvad vil du være når du bliver stor?
Mig: "Det ved jeg ikke. Være pirat og sejle på de syv have."
Mini: "Nå... Jeg synes bare du skulle blive kok..."

Det var det for denne gang. Jeg har desværre ikke særlig mange gode fotografier fra turen. Det er som om jeg ikke kunne finde ud af det. Desværre.

en af de bedre

2011-11-27T17:35:00.001+01:00

Når man som mig er 17, næsten 18 år ung, forvirret, småforelsket og hormonel, så kan det være svært at forestille sig hvordan livet vil være når man bliver 67 og kan gå på pension. Det er svært at forestille sig, at livet på det tidspunkt stadig er præget af lige så mange rutsjeture og lykkeudbrud, som det er nu. Det er også svært at forestille sig, at man på det tidspunkt kan gen-opleve kærligheden og ikke mindst forelskelsen.

Om ikke andet, så bliver jeg overordentlig glad, når jeg hører min mormor fortælle om hendes nyforelskede veninde. En veninde der blev forelsket i deres EDB-lærer (åh ja, edb. Det hedder det, når man er nogle-og-tres), og som min mormor lige klarede at føre sammen.
Nu er de forlovede. Manden bliver 75 om et stykke tid. Og alligevel kan de opføre sig som nyforelskede teenagere.

Hvor er det fantastisk. Det er den gode historie. Det er sådan nogle situationer der giver et smil på læben og mere åbne øjne. Så er det alligevel ikke så farligt, at man bliver gammel engang.

Ligestilling min bare...

2011-11-23T16:41:00.001+01:00

Det der med ligestilling mellem kønnene ikke? Det er noget fis i dagens Danmark. Vi lever heldigvis (og det priser jeg mig lykkelig over) i et moderne samfund hvor kvinder og mænd rent faktisk er ligestillede. Et samfund hvor man ikke er mindre agtet hvis man er kvinde, og hvor man må sige sin mening, ligegyldig hvem man er. Og jeg synes det er så synd, at der er nogen mennesker der ikke forstår det. Det er nok de mennesker, der har brug for et uafhængigt ligebehandlingsnævn.

Ajmen, helt ærligt. Ligebehandlingsnævn?! I lille DK? Hvem er det der sidder der ude og har ondt i rø... deres popo over at folk bliver behandlet med forskellighed? Håber selvfølgelig at et sådant nævn kan gøre en forskel for etniske og religiøse grupper, der kunne have brug for det. Ud over det, så virker nævnet overflødigt.
Selvfølgelig skal vi være lige, have de samme rettigheder og alt det, men der er nu engang forskel på kønnene.
Hvis danske kvinder vil have mere "ligestilling" (eller højere stilling?) må de gå ud og tage det selv. Hvis kvinder på en arbejdsplads føler sig diskrimineret på grund af deres køn, så må de da selv kæmpe deres kamp for, at mændende respekterer dem.

Og hvis et hotel vil lave en kvindeetage, så lad dem dog lave en kvindeetage. Hvis mænd har deres loger eller er sammen om en fodboldkamp, eller ønske sig en etage på et hotel kun til mænd, så lad dem da! Og hvis kvinder ønsker det, så lad dem da også det! Det er fuldstændig på linje med at sige at vi skal have fælles omklædningsrum i svømmehallen, fordi andet ville være diskriminering. . . Det er jeg ikke så sikker på at jeg ville være vildt tosset med.

Jeg har ingen lyst til at opholde mig på hverken kvinde- eller mandeetagen. Hvad er spændingen lige i det?
For min skyld kan de rende og hoppe. Rødstrømperne har været - og det er jeg glad for - men det er også ved at være et overstået kapitel. Lad os begynde på et nyt, og tage vores ligestilling med hinanden, os alle sammen, for en selvfølgelighed.

No need to worry

2011-11-22T20:45:00.001+01:00

Vi kan godt blive enige om at det er rigtig længe siden at jeg er kommet med et "tilskadekommen-indlæg". Sidste gang var det af en mere ydre karakter end denne gang.

I dag har jeg nemlig præsteret at besvime i badet. Der er slet ikke noget direkte åndssvagt og klodsmajor-agtigt over det, som sidste gang hvor jeg faldt på snotten og glemte at tage af med hænderne. Denne gang var det hele ramme alvor. Besvimede da jeg lige var gået i bad, uden en trevl på kroppen, og præsterede at falde i et fint twist ud af brusekabinen.
Det er sådan noget fis med lavt blodtryk og hormoner og sådan noget. Vidst ikke så slemt. No need to worry.
Jeg har det fint nu. En lille hovedpine er kommet til, men jeg har det fint. Så i morgen er jeg back on the track.

Dagens navn #2

2011-11-20T21:57:00.001+01:00

Jeg vil gøre det kort, for mine arme gør ondt og jeg er træt.

Dagens navn er (bum bum - spændning): Benny!

Ja Benny. Navnet på en tegneseriefigur. Helts en tegneseriefigur med meget lange ben og arme og en stor næse. Benny er bare kikset, lige gyldig hvad. Hvis han ikke er en Benny-fra-Olsenbanden-type med sine korte bukser og sit fjogede grin, så er han en Brian-type med et ekstra twist af provins og dum dørmand.

Stivhed af bjælke

2011-11-16T13:23:00.001+01:00

Hvordan kan man i en hormonfyldt 2.g klasse tro, at man kan bruge "stivhed i en bjælke" som eksempel? Hvordan kan man dybt seriøst tro, at bagerste række kan koncentrere sig om matematik overhovedet, når man snakker om at "jo bredere den er, jo mere kraft skal man bruge" og "stivheden afhænger af breden". Nu er det jo ikke fordi at jeg er kendt for at misforstå ting til den lidt mere skumle side *host*, men det der var da alt for meget!
Har nu en mindre mavekrampe over min midaldrende matematiklærer der siger: "det er jo for pokker bare en bjælke vi snakker om!"

BUM!

De bedste, de sjoveste og de usande

2011-11-14T22:37:00.001+01:00

"Jeg kunne kigge i dine blå øjne resten af mit liv." Åuhw ja, kliché!

"Du ligner sådan en der er god til at ryde op." og "Du er altid så præcis." Mest fordi det er løgn...

"Iiiih Topsi, jeg elsker bare at se på dig, når du smører dig ind i bodylotion. Du er bare så fin og flot og feminin altså!"

"Hun har den gode røv og jeg har de gode bryster. Men det er stadig dig der får alle fyrene!"

"Sikke en nydelig hat De har Dem der frøken." -Yes, ældre dame i mink og med perlekæde. Nuff said.

But the winner is:

"Du ligner et eventyr!"

Dagens navn #1

2011-11-14T14:33:00.001+01:00

Jeg begynder hermed en ny slags indlæg. De hedder, som overskriften ret tydeligt indikerer, "Dagens navn". Det går i sin simpelhed ud på, at jeg støder på nogle SKØNNE navne en gang i mellem, når jeg er på arbejde. Måske rettere sagt nogle navne som jeg er synes er ret skøre, lamme, meningsløse eller bare helt fjong.Hvis nu navnet er jeres morfars, tipoldemors, bedstevenindes kusines grankusines fætters bamses navn, eller måske endda jeres eget, så skal i ikke føle jer offended. Det er rent for spas.

Her kommer det så, det første navn i rækken; Erwin.

Hvem fandt på det navn? Er det dansk eller udenlandsk? Og er der overhovedet nogen under 50 der hedder det? I så fald er det synd for dem. . .
Jeg er sikker på at Erwin er en sød mand. Jeg er til gengæld også sikker på at han er 50+, går med sådan en tweedhat og voksede op på en gård i Midtjylland.

Nogle ville måske kalde det skummelt

2011-11-13T23:14:00.001+01:00

I fredags var jeg inde på nørrebro for at hente mit kamera fra reparation. Det var en smuk genforening!
Vi (mit kamera og jeg) skulle direkte vidre på DDS Korpsrådsmøde i Vejle og vi fik et lift af en rar fyr Fotogruppen. Vi skulle bare lige vente til han fik fri fra arbejde, før vi kunne køre. Det valgte vi at gøre på en cafe i nærheden.

Caféen så hyggelig ud udefra. Det gjorde den såmænd også indefra, selvom det var mere sprutbar end kaffebar derinde. Jeg skulle bare have en latte. Det fik jeg, og jeg fik slæbt alt min oppakning ned til et ledigt bord, hvor det første jeg gør, er at spilde ud over hele bordet, når jeg prøver at stille glasset. Jeg bevæger mig tilbage til baren for at bede den søde, udenlandske bartenderinde om servietter. Det alene tog sin tid.
Efter mit mindre uheld, kunne jeg sætte mig og nyde min nye skærm på mit kamera, og re-opsætte det. Jeg begyndte på lektierne og følte mig meget pligtopfyldende og god.

Så er det, at jeg får kigget op fra engelskprøven og kaffekoppen. Rundt om mig, på de forskellige borde, sidder en del herreselskaber. I alderen 40+. Og de kigger. Og smiler. Skummelt. En af dem blinker. En anden smiler, siger noget til vennerne, som så alle drejer hovedet.

Det er selvfølgelig rart med lidt anerkendelse fra det mandlige køn. Nogle gange ville det også bare være rart, hvis de ikke var på alder med mine forældre.

Kort opdatering

2011-11-13T00:04:00.001+01:00

Henviser til The Cider House Rules (ja, det er Æblemost Reglementet reloaded!) for ét godt og to semi-ok billeder fra det der Korpsrådsmøde, som jeg er på lige nu. Min skrive-inspiration er slukket.

lidt om 11.11.11 - 11/11-11, men mest om mit kamera

2011-11-11T11:20:00.001+01:00

Klokken har lige været 11.11.11 - 11/11-11. Jeg er hverken død eller forandret eller blevet et bedre menneske af den grund, og dommedag er heldigvis stadig langt væk.

Det var blot en sidebemærkning. Verden står stadig!
Til gengæld er jeg bange for at mit skab her på skolen eksploderer når jeg går ned for at åbne det. Jeg har stoppet min rygsæk til weekenden ind i det, og smækket lågen og låst, for at den blev der inde. Resten af mit gear proppede jeg ind i Lines skab, af mangel på bedre.
Nu går tiden med matematik indtil jeg skal ned på stationen og tage toget ind til Nørrebro, hvor jeg skal hente mit kamera.

Ja, du læste rigtigt. De søde og rare og dejlige reparationsfolk er allerede færdige med det, og har sendt det hjem fra Estland. Jeg er overbevidst om at de har timet det så godt for min skyld.
Det bliver en smuk genforening med mit søde, lille kamera, og jeg er sikker på at det bliver et meget lykkeligt kamera når det hører at vi skal på Korpsrådsmøde allerede i aften, og lege sammen en hel weekend.
Kan i gætte hvem der glæder sig?

De satans begrænsninger

2011-11-10T22:18:00.001+01:00

Har i biologi/biotek lært om den begrænsende faktor i bl.a. økosystemer. Altså den ressource som først bliver en mangelvare.

Det er en af de ting jeg har lært, som virkelig kan kobles sammen med mit eget liv. I øjeblikket er min begrænsende faktor tid. Jeg har ikke nok af den. Ikke i forhold til alt det, som jeg gerne vil.

I biotek var den begrænsende faktor nitrat. Det skulle man bare tilsætte mere af, så ville der igen være vækst.

I min virkelighed har jeg desværre kun 24 timer i døgnet og kun 7 døgn om ugen. Her kan ikke bare tilføres mere tid, det kan selvsagt ikke lade sig gøre. Hvad gør man så?

Jo, så burde man nok skære ned et andet sted. På mine hobbyer f.eks. Problemet der bliver så, at jeg ville skulle skære på alt det sjove. Hvis jeg gør det, bliver min begrænsende faktor overskud. Og det er heller ikke fedt.

Det handler om prioriteringer det hele. Dem er jeg rigtig dårlig til.

Skal vi lige aflive nogle myter?

2011-11-08T09:20:00.000+01:00

Der var det der Seniortræf i weekenden. Og den næste der påstår at spejder ikke er en sport, får lov til at prøve det selv! (ikke at det skulle være en trussel!)

Hold op hvor er jeg smadret. Hver eneste muskel er øm, mine hænder er fyldt med småsår og jeg er stadig enormt træt. Så kan det godt være at i andre dyrker basketball eller fodbold eller går i fitness, men jeg tipper traktordæk og danser hele natten i mine weekender!

I samme omgang vil jeg lige aflive en sejlivet myte; jeg er ikke vegetar. Selvom i tror det. Mange af jer.
Faktisk spiser jeg gladeligt kød. I små mængder dog. Og jeg følte mig også meget hardcore og nice, da jeg slagtede en høne sammen med Asger i weekenden.

I hørte rigtigt. Slagtede! Dvs. jeg holdt hønen, mens Asger huggede. Jeg holdt den også da dens nerver gik totalt i spas med så stor kraft at den knækkede sine egne knæ i hånden på mig. Jeg holdt den også da det sprøjtede ud med blod, som jeg fik i ansigtet.
Det var også mig der var inde i hønseburet og fór rundt på hug for at fange den. Hvilket var noget af det mest udfordrende.
Så nej, der er ikke meget vegetar over mig. (med mindre i kun serverer flæskesteg, brun sovs og kartofler, så kan jeg godt overtales til at være det...)

Øjne så store som møllehjul!

2011-11-03T14:54:00.003+01:00

Hvis nu i synes jeg snakker for meget om at være kommet med i det der DDS foto/videoredaktion, så siger i bare til. Det er jo bare fordi, at jeg er sindssygt begejstret for det!

Var til workshop i fotoredigering i Adobe Lightroom i går, som jeg vidst nok fik nævnt. Jeg følte mig ikke helt lige så lille som Tommelise da jeg ankom, men jeg tog mig også virkelig meget sammen.
Det viste sig at der slet ikke var grund til at være nervøs. Der var rar stemning og godt humør. Det er nogle virkelig rare folk der sidder i den redaktion. Jeg glæder mig enormt meget til at komme rigtig igang med det.

Det var lækkert at lære så meget om fotoredigering på en gang. De er virkelig dygtige de andre fotografer og der var enormt meget information. Og så mange ting jeg overhovedet ikke vidste.
Da jeg gik derfra, var jeg overbevidst om at jeg må have lignet ham her:

Venligst udlånt fra Kuriosa.dk

Jeg var i hvert fald fuldstændigt overvældet og fascineret.

Tommelise her!

2011-11-02T14:43:00.001+01:00

Jeg glæder mig til i aften. Der skal jeg nemlig til foto/videoworkshop og møde foto/videoredaktionen i DDS for første gang. Det bliver vildt! Vildt spændende i hvert fald.

Må indrømme at jeg er ret nervøs. Forestiller mig et scenarie hvor jeg skrumper til Tommelise-størrelse i det jeg træder ind af døren til et lokale, som jeg ikke aner, hvordan jeg skal finde. Og så kigger ind i storetæerne på en hel handfuld gran-voksne mænd med fotoerfaring fra før der overhovedet var tænkt på mig.
Mit beroligelses-gen fortæller mig, at jeg kommer til at have det pisse sjovt, og lærer mere end nogen sinde om fotografering.

Burde stole på dét selvopfundne gen...

3 tegn på at jeg sov da jeg tog tøj på i morges

2011-10-31T22:18:00.003+01:00

Mine trusser vender på vrangen. Altså inderside ud. Det har jeg først lige opdaget.
Har jeg glemt.
Har jeg også glemt.

Kan ikke gøre for det

2011-10-31T16:07:00.001+01:00

Hørte lige denne her i radioen og fik lyst til at dele den. Ham Thomas Holm der, ham kan jeg faktisk godt lide. Også selvom han er så kliche at det halve kunne være nok.

viet til spejderne

2011-10-31T14:09:00.002+01:00

Jeg fik lige sagt i går, at jeg føler mig meget u-hekset, sådan ikke at være klar til denne her dag - Samhain, heksenes nytårs-sabbath. Det gør jeg stadig.

Til gengæld føler jeg mig rigtig meget spejder, at jeg har planlagt minimødet til i dag. Kan kun sige at det bliver for vildt, uhyggeligt og sjovt! Det bliver noget med en "smuglerleg" ude i skoven, hvor spejderne skal smugle (plastik)edderkopper, clementiner og lignende ting forbi os ledere.

Og så et tip; vingummiorme kan ikke opstøves i Hørsholm, overhovedet. Jeg har selv prøvet.

(Okay, det kan godt være at jeg overtaler mig selv til en lille gåtur i aften)

#349

2011-10-30T17:10:00.003+01:00

Det er allehelgenes aften i morgen, og det er jeg slet ikke klar til... Hvor blev heksen lige af?

hun kører bare på en helt anden bølgelængde

2011-10-28T14:22:00.001+02:00

Er det lovligt at dræbe sin dansklærer? Heller ikke hvis hun er virkelig dum at høre på? Nej?

Det er virkelig synd. Jeg kan faktisk godt lide faget. Hun slår bare alt lyst til at lave noget som helst ihjel.
For det første så smiler hun. Ikke at det gør noget. Det er bare kun munden der smiler. Og den smiler STORT. Ligegyldigt hvad hun siger. Hele tiden.
For det andet så forstår hun aldrig hvad jeg siger. Som i aldrig nogen sinde. Vi er slet ikke på bølgelængde. Det er egentlig ret ærgerligt. Specielt hvis hun så var klogere. Eller anså os for klogere. Så ville det være virkelig ærgerligt.
Hun har også ret sejt hår. Næsten samme frisure som mig. Som jeg havde i hvert fald. Hun er bare gråhåret. Det ville jeg også være, hvis jeg skulle have lyttet til hende hele mit liv.

Så skriver hun op på tavlen. Det samme som der står i det papir vi har fået. Og læser hendes punkter op igen. Og spørger om vi har skrevet det ned. Det står i papiret... Spasser...

tankerne man gør sig, når det hele er meget på afstand

2011-10-27T18:52:00.001+02:00

Det var dengang hvor man godt bare kunne være sur når man var sur, og stille når man ville være stille. Dengang det ikke gjorde noget. For alle vidste hvis man havde fået det forkerte ben ud af sengen, og alle pigernes cyklus fulgte hinandens, så man var premenstruele samtidig og drengene råbte at man "havde sand i fissen" når man var det. Og det var helt okay. For alle kunne være sure en gang i mellem og alle vidste hvorfor - og hvis der ikke var nogen grund, så var det også okay. Der kunne råbes og skriges og smækkes med dørene og eder og forbandelser kunne flyve ned af gangen, til luften blev helt tyk af det. Men det var okay.
Egentlig var det ligemeget. Når man var glad, var man glad, og når man var sur, var det bare det. Folk behøvede ikke at spørge, men hvis man havde brug for det kunne man snakke om det. Den eneste dumme kommentar man kunne få var, at man havde "sand i fissen", men det sagde alle alligevel hele tiden, så det gjorde ingen forskel.

Det bedste var at man kunne være stille når man ville, uden at folk behøvede tro, at der var noget i vejen. Man kunne gemme hovedet ned i dynen eller gemme sig i hjørnet, når man ikke gad kigge på resten af verden.

Det bedste var faktisk at det var okay. Det hele. På efterskolen.

Det er noget andet nu. Det har selvfølgelig også sin chame. Når man er mig, er det bare lidt svært at man ikke kan gemme sig lidt, uden at "man nok er ked af det" og man kan ikke være stille uden at "der er noget i vejen". Og hvis man svarer kort er man helt bestemt sur.
Det er jeg ikke. Sjældent i hvert fald. Og hvis jeg er stille, så er det nok fordi jeg ikke har lyst til at sige noget. Ikke fordi min verden er brudt sammen. Så ville jeg nemlig sige det. Hvis jeg altså selv har lyst.

#346

2011-10-27T18:36:00.000+02:00

I dag blev mit kamera indlagt. På kamera-hospitalet. Vi skal være adskildt meget længe. Det er meget hårdt for os begge to. Nok mest for mig, og nok mest fordi at kameraet ikke har rigtige følelser. Det har mere sådan glaslinser og spejle og autofokus.

Jeg kunne godt bruge lidt autofokus en gang i mellem. Sådan en funktion hvor man helt automatisk fokuserede på det vigtigeste. Overvej lige engang, hvor god jeg ville være til at få lavet mine lektier så. Og ryddet op på værelset. Og gået tidligt i seng.

Livet ville være kedeligt så.

#343

2011-10-26T18:06:00.000+02:00

Hvis nogen sidder med en fysik-hjerne i overskud, så tager jeg gerne imod.

Og nej, jeg gider ikke spørge nogen om hjælp. For jeg vil aldrig mere have kommentaren; "Det er virkelig svært stof. Noget du ikke ville forstå Topsi."

Så kan han nok så meget tro at "jeg kan tage det", og det ville jeg også meget gerne kunne. Men det gør lidt ondt. Lige der hvor min selvtillid sidder...

Hverdagen indhenter mig

2011-10-25T15:38:00.001+02:00

Har to prøver i morgen, en torsdag og en fredag. To afleveringer til på mandag, som jeg ikke er begyndt på endnu. Lederweekend lørdag-søndag og en brændende lyst til at tage til Seun Kuti & Egypt 80 koncert fredag.

Vi ses når jeg engang er kommet igennem...

naturvidenskabeligt pis...

2011-10-25T12:57:00.001+02:00

Faktisk, så sidder jeg lige nu og tænker på hvor kedelig min bioteklærer egentlig er. Hun taler lidt ligesom dronningen i henden nytårstale, og den har jeg aldrig kunnet koncentrere mig om. Jeg forstår ikke alle de fremmedord hun står og svinger ud, og det er ret ærgerligt. Det ville være så vildt at kunne jonglere med ord som monomer, C- og N-terminale ender, peptider, hypofyse og alt det andet fis.
Til gengæld er jeg sindsygt god til at tælle peptidbindinger... og det er jo altid et talent.
Nu vil jeg blive klog på sekundær- og teritærstrukturer. Og alt det andet fancy...

nederlaget...

2011-10-24T23:10:00.000+02:00

Har i dag til spejdermødet stået og leget "den svenske mesterkok Lina". Sundhedskokken. Jaja. Til vores sundhedsforløb, som spejderne kan få sundhedsmærket for, og som de er nogle af de første til at prøve af.
Jeg var klædt ud i en fancy kokketrøje og en slags bagerhue. Og så er der ingen af spejderne der genkender en jo. Tillagde mig også en nydelig svensk accent og lod alt være jätte cool, og fortalte hvor sundt A38 er for maven. Det var sjovt faktisk.

Indtil en af spejderne udbrød; hun taler jo jysk!

...

Nederlag til mit (ikke rigtigt eksisterende) svenske.

Stockholm #5 - Shopping og libyske situationer

2011-10-24T16:57:00.001+02:00

Efter madmarkedet i Saluhallen blev det tid til lidt ægte shopping!
Vi fandt gennem de stockholmske gader, ned til Drottninggatan, som er den helt store indkøbsgade i byen. Den er meget lang, lidt i stil med Strøget, og har en masse sidegader, der også vrimler med butikker. Der er store pladser og små gader og de smarte caféer ligger klods op og ned af de store fancy kædebutikker, og mindre kendte lokale butikker. Vi fik i den grad shoppet igennem. Hvilket desværre kan ses på min konto i dag. For ja, jeg fik brugt mange penge. Hvad de blev brugt på ? Det vil jeg meget gerne vise jer, men det bliver en anden dag. Altså ud over de meget lækre strikstrømper jeg købte - de ligger nemlig stadig deroppe...

Da vi gik ned af gaden, kunne vi pludselig høre en masse larm, råben og hujen. Først blev vi enige om at det måtte være noget sport af en art, det lød sådan. Da vi kom hen til en stor åben plads, der var lavet i to niveauer, så vi hvad der foregik. På pladsen var ca. 30-40 mennesker forsamlet, mange af dem med det libyske flag bundet om sig, en på vej rundt om pladsen i løb med flaget. De spillede musik og dansede og festede; deres diktator var død. Det var en ægte, dybtfølt glæde de viste, og det var rigtig stort at se.

Her ses min mor. Hun peger. På noget jeg har bedt hende om at pege på. Jeg ved ikke hvad.

Her ses Vasa-skibet. I baggrunden altså. Et helt museum bare for at vise hvor dårlige svenskerne var til at bygge skibe. Flot...

Jacobs Kirke. Er helt nede med de kirker der.

Her bliver festet, danset og hujet. Gadaffi er død og libyske-svenskere fejrer det.

Stockholm by night

Stockholm #4 - Med mad på!

2011-10-24T13:47:00.000+02:00

Fredag formiddag tog vi vores tasker med hen på Centralstationen og proppede dem ind i et lille opbevaringsskab, så vi ikke skulle slæbe på dem hele dagen.
Så tog vi en metro ud til Östermalm. Ja, vi blev faktisk helt gode til den offentlige transport deroppe. I hvert fald så god som man kan blive på to døgn.
Ude i Östermalm ligger der en saluhal. Det er, for de der ikke er helt up-to-date med deres svenske, en mad-hal, eller et madmarked. Faktisk er det et madmarked som er kendt for at være det bedste i Sverige. Det er også et madmarked som Jamie Oliver him self har besøgt. Det er der hvor han handlede lækre madvarer da han var i Stockholm for at lære om madkulturen til hans program Jamie does - Stockholm. Højdepunktet for min mor var, da hun fandt hans kogebog der inde, signeret af ham selv!
Det var et dejligt lille marked, selvom det var dyrt. Ikke noget med gode priser her; de vidste bestemt hvad de skulle tage for det! Vi endte da også med at give 95 sek for en ost. Så var den også rigtig god.
Östermalms Saluhal er bestemt et sted at besøge, hvis man er en smule madinteresseret. Og det kan vi godt lege at jeg er.
Her er en hel bunke billeder af mad. Nyd det!

Hvem får ikke lyst til en kanelbulla af sådan et billede her :)

Fisk...

Rullepølse...

Ja, det er Jamie der har signeret bogen her. Med store hilsner.

Mums

Jordbær med chokolade og kokos

Surdejsbrød

kaaage...

Stockholm #3 - Gamla Stan blev også gået tynd

2011-10-23T21:52:00.001+02:00

Så blev det tid til en tur i Gamla Stan. Som navnet indikerer, er det en gammel by i Stockholm. Faktisk er det en bevaret middelalderby - og den er utrolig smuk!

Vi brugte hele dagen i Gamla Stan. I de små gader, hvor nogle var så smalle på steder, at to ikke kunne gå forbi hinanden. Der var brostensbelagte gader og små, blyindfattede vinduer. Alle bygningerne var pænt velholdt og butikkerne udnyttede at de lå i så charmerende en bydel. Vi så kongeslottet, som er stort og bastant, men ikke så prangende som man kunne forestille sig. Storkyrkan, som ligger ved siden af kongeslottet, var heller ikke prangende. Den var smuk med sin katolske pryd, men på en meget skandinavisk måde.

Vi spiste frokost på en lille, hyggelig café. Der var en dejlig stemning af varme og hygge på en ellers kold efterårsdag. Jeg fik en dejlig kop rooibos te til min mad, som var en lakse-spinattærte med det hele.

Smögåsar i Gamla Stan

Man kan ikke gå to igennem oppe i enden.

Te-billede. Altid te-billede

Mums-mad på hygge-cafe

Storkyrkan

De gamle gader

Det er en svensk kvinde der står vagt. Med fjollede strømper på

Både kongeslottet og storkyrkan i baggrunden

Ja. Ivrig japansk turist. De er også der. Ved kongeslottet

Inde i Storkyrkan.

Kongens telefoner. Hvad kan man sige?

Stemning fra gaden

En af mange frugtsælgere

En latte og et stykke kage. Et meget stort stykke kage. Der var slet ikke plads til det i min mave.

Jeg ville også meget gerne vise den bar vi sad på om aftenen, før maden, og den pub vi spiste på, men jeg tog ingen billeder af den. Det er ret ærgerligt egentlig. Baren vi kom ind på, var en rigtig mandebar! Mørkt træ, glas og stearinlys. Masser af sprut, flot opsat i baren med lys på. Og jeg fik en non-alcohol carlsberg. De svenskere er så fintfølende med de regler der.
Når jeg bliver 18, og er smuk og feminin og stilfuld, så vil jeg gå ind på sådan en bar. Og så vil jeg bestille en Whiskey, så de alle sammen hører det. Måske endda tage en pibe frem. Er jeg den eneste der ville synes det var sjovt?

/Topsi<3

Stockholm #2 - Hvis han læser med der ude, så må han gerne lære mig et trick eller to

2011-10-23T20:39:00.001+02:00

Det blev torsdag morgen og vi stod op til en skøn udsigt ud over Stockholm, med Rådhuset overfor og Gamla Stan mod højre. Det var ikke meget man kunne se gennem ko-øjet i vores lille bitte kahyt. Vi boede i et køjesengsværelse på Hotel LogInn. Her var billig og ret fint, selvom morgenmaden var kedelig.

Derfra gik vi afsted, ud i byen. Det første vi skulle, var at se Fotografiska. Det er en ret nyåbnet fotoudstilling, der vil udstille alverdens fotografiske kunstværker.
Den del af udstillingen der gjorde størst indtryk på mig, var bestemt Nick Brandts udstilling. Den var unikt smuk og hans dyreportrætter var fantastiske. Hvor kunne man lære meget af så dygtig en fotograf!

Vores båd - med træerne i forgrunden og både rådhuset og gamla stan i baggrunden

Katrina Kyrka

Katrina Kyrka gravplads

Stockholm, skønne Stockholm i sine kolde, klare efterårsfarver

Fotografiska - museet er i en gammel bådshal

Fotografiska og den underlige dims ude foran. Den der ved hvad det er, må gerne sige det. Det overgår min forstand...

Der hvor jeg kommer fra. I kan godt stoppe med at undre jer med det samme. Når ja, og så et fantastisk billede af Nick Brandt.

Flodheste. Mest fordi det er flodheste.

Nick Brandt er FANTASTISK dygtig

Selvfølgelig skulle jeg se dokumentaren. Og så kunne mor jo bare vente.

Stockholm #1 - don't trust swedish transport

2011-10-23T19:18:00.001+02:00

Det endte, som mange nok ved, med en lille rejse til Stockholm med min mor, i stedet for en uge i Berlin. Det er der rigtig mange grunde til, som jeg ikke synes skal udgives. Men i hvert fald, så vil jeg gerne dele mine to døgn i Stockholm med jer.

Vi skulle flyve derop. Hvilket var en oplevelse i sig selv. Jeg er ikke enormt velbevandret i flytrafikken, så jeg er altid enormt spændt. Det blev ikke mindre af, at vi skulle flyve fra Malmö af. Til dem der heller ikke vidste det, så har svenskerne valgt at ligge Malmö International Airport ude på en mark ved en lille by der hedder Sturup, ca 40 km udenfor Malmö C. Hvilket ikke er særlig smart.
Man kan kun komme dertil med Flygbussarna, som koster en krig at køre med.
Min mor og mig tog et tog til Malmö, og derfra et andet tog til Svedala. Det var nemlig rigtig smart, havde vi læst et sted, for så kunne man bare tage Flygbussen derfra, og så ville det ikke koste lige så meget. Og tage kortere tid.
Hvis det altså ikke var fordi at Svedala station er et trinbræt, og Flygbussarna kun stopper i udkanten af Svedala. Som i; ude på motorvejen, i hvert fald tre kvarters gang fra stationen.

Svenskerne glemte sgu at tænke sig om igen. Men flinke er de. Og hjælpsomme. Der kom en ældre dame, som vi spurgte om vej. Hun sagde at det var en meget lang tur. Så sagde hun til sin mand, som kom for at hente hende, at han skulle køre os. Det gjorde han så. Kørte hende hjem, og kom tilbage for at hente os. Vi troede han bare ville give et lift til bussen. Nej, han kørte os hele vejen til lufthavnen. Han gik endda med ind i hallen, han var så hjælpsom at han var svær at slippe af med igen. Det var lige før vi havde en at vinke til.
Så, fint gik det til Sturup. De er lidt dumme, men enormt hjælpsomme, de svenskere.
Så kom vi op at flyve, og det var meget mørkt. Og sikke en service vi fik, for de få penge vi havde givet. Der var både "smørgås" - vi andre kalder det en sandwich - kaffe og te og chokolade til. Og når man havde spist sin smørgås, så kom de og samlede skraldet ind. Og når der havde gjort det, så delte de varme vaskeklude ud til at vaske hænder med.
Jaja, der er stil over det når man rejser med svenskerne.

Resten af turen ud til vores hotel gik strygende. Mest fordi jeg vælger at se bort fra vores mindre omvej inde i Stockholm, da den kunne skade mit gode spejder-ry.

Sløret aftenblik fra ko-øjet.

kolde, kolde verden

2011-10-19T11:10:00.000+02:00

Verden er kold, og den er dybt uretfærdig, og jeg kan ikke få varmen, og jeg er meget forvirret.

I dag skal jeg til begravelse. Det har jeg ikke prøvet siden min oldefar forlod vores verden for mange år siden. Dengang forstod jeg det ikke, men der var jeg også kun et barn. Jeg forstår det heller ikke denne her gang. Jeg ved slet ikke hvor jeg skal gøre af mig selv i sådan en situation, eller hvilken boks mine følelser skal proppes ned i. Og så kan jeg ikke forholde mig til døden. Det der med bare at være væk. Det er rart at have en tro, i den situation. Også selvom det ikke er den kristne, som jeg skal ned og høre prædiket. Sikke et svært emne døden er. Jeg vil bestemt savne hende, og jeg vil gøre hvad jeg kan for familien. Hvis jeg kan gøre noget overhovedet.
Jeg er jo bare hende veninden, og hvad skulle jeg kunne gøre? Hvad er min rolle? Mon der overhovedet er brug for mig?
Jeg bliver så forvirret og fortvivlet af at tænke på det...

Madblogging - cookies er det nye sort!

2011-10-18T16:43:00.000+02:00

I dag har det regnet, så jeg har ikke bevæget mig ud af huset endnu. Til gengæld har jeg bagt nogle skønne cookies. Jeg brugte opskriften fra min aller bedste kogebog, Børnenes koge-bagebog fra Politikkens forlag. Det er madlavning på mit niveau.

Nu vil jeg vise alle jer, der er lige så lamme til madlavning som jeg er, hvordan det skal gøres.

Først finder man alle ingredienserne frem. I det her tilfælde er det:
125 g smør
1,25 dl sukker
1,75 brun farin
En halv vaniljestang
1 æg
1 tsk bagepulver
En halv tsk groft salt
2,5 dl hvedemel
1 dl hasselnødder
175 g mørk chokolade - i mine også noget orange
og jeg har tilføjet lidt hakkede tranebær også

Først tager man smør, som skal være blødt, brun farin og sukker og blander det hele. Et undgå-ulykker-trick er, ikke at sætte håndmixeren på for høj hastighed. I hvert fald hvis man vil undgå at komme til at ligne mit forklæde...

Sådan ser det så ud, når det er mixet sammen. Ved lav hastighed, naturligvis.

Så skal ægget, der selvfølgelig er økologiske og fra Hedegaard, og vaniljestangen i brug.

Vaniljestangen skal flækkes og kornene skal skrabes ud. Og når alle kornene sidder fast på dine hænder i stedet for at komme i skålen, så skal du ikke fortvivle; det skete også for mig!

Så skal bagepulver, salt og hvedemel i brug. Det skal blandes sammen og mixes i dejen. Så bliver den svær at røre i. Det er grunddejen - herfra kan man udfolde sin kreativitet!

Nu skal alt snasket i. Jeg kom mørk-mørk chokolade i, den på 80%, og en appelsin-mandelchokolade. Derudover kom jeg hasselnødder og tranebær i - bogen foreslår rosiner, men jeg tror det ville blive lidt for snasket.

Nødderne, chokoladen og tranebærrene hakkes fint - men også med store stykker, for det er lækrest.

Hele molevitten bliver til sådan en gang snask her. Det skal formes til runde kugler, som så flyder ud inde i ovnen.
De skal være i ovnen i 10 minutter ved 175 grader og så skal de hvile sig i 10 minutter bagefter. Det er en god ide at tage dem af den varme plade og over på en rist, hvis man kan gøre det uden at ødelægge dem. Så bliver de sprødest.

Så lækkert bliver resultatet.

I kan godt se at jeg er på vej til at blive den næste Camilla Plum, ikke?

Det der madblogger ville også lige være mig. Mest fordi at det ikke kræver at maden smager godt, bare at den ser nydelig ud.

Så, godt på vej til at blive madblogger, ses her Topsi og hendes mor i en skøn cookie-forening!

Den første der påpeger hvor dumme vi ser ud, får samme svar som min mor gav mig; "Jeg gør da ikke"

noget med store pakker og små dimser

2011-10-18T14:59:00.001+02:00

Modtog denne brevpakke med posten i morges:

Inden i var der denne her lille dims:

Sidder nu og overvejer to ting:

Har de ikke overvurderet den lille F6 knap en smule?
Hvordan pokker sætter man den på mac'en? Jeg tror nemlig hængslet bag på vender forkert...

Små tanker har også ret

2011-10-17T21:35:00.000+02:00

Årets Pressefoto, taget af den sydafrikanske Jodi Bieber.
Den unge pige hedder Bibi Aisha, er 18 år og har
fået skåret næse og ører af, fordi hun flygtede fra
sin mand.

I dag så jeg udstillingen ”World Press Photo”. Den har gjortstort indtryk på mig. Jeg ved bare ikke i hvilken retning eller på hvilken mådeendnu.

Faktisk ville jeg utrolig gerne være en af de derMarianergravs-dybe mennesker, der altid kan lægge en helt ny vinkel på enhversag, og som er uudtømmelig for filosofiske tanker om vores eksistens oglignende aktuelle emner. Et af de der mennesker, der i virkeligheden er lidtfor meget at tale med, fordi man ender med en følelse af, intet at vide.Samtidig med at de er menneskelige nok til at man ikke føler sig helt dum.Sådan en ville jeg gerne være.

Desværre er jeg en af dem, der aldrig helt kan huske detkloge hun læste forleden og aldrig helt fanger pointen i første forsøge. Og såer jeg en af dem, der ikke har vinkel nok, til at se en sag fra kontroversiellesider. Derudover også en af dem, der ikke kan finde andet udgangspunkt end sigselv.

World Press Photo udstillingen fik mig til at tænke overhvad jeg selv vil. Hvad jeg gerne vil opleve. Hvad jeg tør gøre. For der eruhyggeligt mange fotografier af situationer, som jeg ikke engang er sikker påat jeg turde være vidne til gennem en linse. Det er trods alt nemmere at kiggepå omverdenen gennem en linse. (Dem der gennemskuede min grund til at medbringekameraet til sociale arrangementer med mennesker jeg ikke er sikker på jegkender godt nok rækker hånden op.)

Jeg kommer aldrig til at kunne tage sådan nogle fotografier.

Jeg er nok lidt for bange for virkeligheden.

Hvis i trykker her, kan i se et fotografi af Guang Niu, der har påvirket mig meget. Ikke kun fordi det er voldsomt i sit udtryk, men også fordi det er noget af det jeg er bange for ved virkeligheden.

Berlin er for stor alene

2011-10-16T13:46:00.001+02:00

Jeg tog ikke til Berlin alligevel. Jeg havde glædet mig i over en måned.

Men det ville ikke være det værd. Han kunne ikke være der sammen med mig. Selvom vi havde aftalt det. Der kom så mange ting i vejen. Det er heller ikke nemt, når han ikke er europæer. Og ikke har permanent opholdstilladelse nogen steder. Men han er selv uden om at det hele fucker up. Jeg vil ikke undskylde for ham mere.

Vi holder meget af hinanden. Det vi har haft, har været helt unikt. Men jeg bliver nødt til at give kritikerne medhold - der er langt til Berlin. Der er endnu længere til Mainz. Det kan ikke holde. Det har været dødsdømt fra starten af det her projekt, men det har været fedt så længe vi kunne holde os oven vande. Vi bliver nødt til at stoppe det, og vi gør det sammen. For jeg holder meget af ham. Trods det han har gjort og de ting der ikke lige blev sagt.

Det kan godt blive til noget igen. Når vi engang har tid begge to. Når vi engang begge to bor i samme land, måske endda i samme by. Eller bare med mindre end en månedsløn i transport.

Jeg havde glædet mig til rejsen. Det havde jeg virkelig. En hel uge i Berlin. Det skulle være så fedt. Jeg ville ikke tage der ned alene. Nu har jeg spildt mange penge på det. Men jeg er glad nok. Det ville ikke være sejt alene i Berlin. Det er en stor by. Og den vil altid minde mig om ham.

I stedet vil jeg tage til Stockholm. To overnatninger, sammen med min skønne mor. Det bliver godt. Hyggeligt tror jeg. Sidder i med noget insider viden om Stockholm derude, så giv besked! Jeg ved ikke særlig meget om byen. Men den skulle være så smuk.

Jeg skal f.eks. bo på et skib. LogInn Hotel. Tæt på Gamla Stan. Som jeg er forelsket i på forhånd.

Det skal nok blive godt det hele. Det er bare en kende underligt at have en hel ferie, som ikke er planlagt. Meget uvant for mig.

De tre fine billeder her er alle taget af Line, min kære klasse-veninde <3

hathathat

2011-10-14T13:22:00.003+02:00

Min hat.

Jeg er forvirret. Ved ikke hvad jeg skal. Skal jeg til Berlin i morgen? Alene? Det kan være jeg skriver noget indholdsrigt på et tidspunkt.
Kig på min hat imens...

/Topsi

#327

2011-10-12T23:15:00.000+02:00

Min mest brugte make-up fjerner i øjeblikket er tårer. Det virker sgu hver gang...

#326

2011-10-10T17:42:00.000+02:00

Det er stadig bad business at være forelsket... 'nough said!

Det bliver ved

2011-10-09T21:20:00.000+02:00

Jeg var til sådan en af de der gymnasiefester i fredags. Det var en af dem hvor man skal være plakat beruset for at have det sjovt. Jeg var bare sådan lidt tipsy...

Ved egentlig ikke helt hvorfor jeg bliver ved med at tage til dem.
Hvis jeg skal være helt ærlig, så er det nok de dårligeste fester i hele verden. Der sker ingen ting overhovedet. Og musikken er altid dårlig. Og dansegulvet er lidt for stort. Og jeg har bare ALTID det forkerte tøj på...
Det ville nok være sjovt hvis jeg kendte halvdelen af skolen. Eller var storryger, så jeg kunne bruge al tiden på det. Eller var ude på at score.
Jeg er ingen af delene, og det begrænser morskaben en del.
Næste gang jeg siger: "Hold kæft hvor jeg glæder mig til BG-fest!", så slå mig meget hårdt oven i hovedet med en ske og mind mig om det her indlæg.
Næste gang tager jeg hjem efter opvarmningen...

Det kan jeg jo ikke gøre for

2011-10-09T09:25:00.002+02:00

I går var jeg ude på en lille impuls-shoppingtur i Hørsholm Midtpunkt med min mor.
Det resulterede i tre nye bluser, en mørkerød, en karrygul, og en bordeux, der er lidt varmere. Der blev også investeret i en strikkjole, som viste sig at være for lille, og skal byttes, og en sort hat. Fordi hatte gør mig glad. Og så ligner den OVERHOVEDET ikke nogen jeg har i forvejen. Basta!

Turen resulterede også i en helt ny overvejelse.

Er jeg mon ved at mutere til Bratz-dukke?

Jamen helt ærligt.
Jeg bruger str. XS i tøj, og størelse L i hatte. Noget må der være i vejen.

samvittigheden, et overstået kapitel

2011-10-06T15:32:00.001+02:00

Åh Topsi, hvor du dog skuffer!

Der var engang hvor du kunne modstå alle fristelser. Engang hvor du ikke tog imod hver eneste lette tilbud der bød sig, engang hvor du rent faktisk kunne sige nej! Det var dengang du havde rygrad som en giraf og beslutsomhed som et æsel. Nu har du rygrad som et bløddyr og en beslutsomhed som en guldfisk. Det er ikke at tage et skridt frem af. Vil du virkelig byde dig selv det? Og din krop?

Du burde lære dig selv at takke nej. Du behøver ikke gøre det hver gang. Det er okay kun at sige ja en gang i mellem. Jeg ved godt, at den sværeste lyst at modstå, sidder inde i dig selv, og det er også derfor jeg henvender mig så direkte! Du må ganske enkelt lære at sige nej, lære at stoppe dig selv og ikke falde for de nemme fristelser.

Dit forhold til chokolade er ganske enkelt blevet alt for usundt på det sidste. Chokolade er kun godt for dig i små mængder. Din krop kan ikke holde til så voldsom en stigning i dit forbrug!
Du må simpelthen tage dig sammen! Fra nu af!

Forhåbningsfulde hilsner
Din Samvittighed

jamen?

2011-10-04T15:47:00.003+02:00

Det er bare som om, at et eller andet regnestykke gik galt her:

Hjælp søges!

2011-10-03T17:13:00.000+02:00

Er jeg den eneste, der ikke kan finde "Bemærkninger"/"kommentarer" knappen mere? Den er helt væk på de sidste to indlæg... Det er mystisk.

Og jeg kunne stadig virkelig godt bruge noget hjælp til at få gentagelsen af alle indlæg væk. Det er virkelig utjekket. Og kikset.

Så hvis der sidder en derude, med lyst til at hjælpe, og evt. en stabel pandkager til tak, så kom ud af starthullerne og kontakt mig.
Ikke i kommentarfeltet nej, for det er jo blevet væk.

Afstand er en bitch

2011-10-03T10:38:00.000+02:00

Jeg skal nok finde ud af det der langdistanceforhold. Lige nu gør det ondt. Rigtig ondt. Men jeg skal nok klare det. Og jeg skal nok klare det selv.

Måske får jeg brug for at blivet a'et over håret en gang i mellem. Eller få tørret tårene væk. Det eneste jeg ikke har brug for, er fordømmelse. Han er en okay fyr, after all. Han har i hvert fald mit hjerte, også selvom såret ikke er helet endnu, og aret nok ikke går væk. Jeg skal nok klare mig. Men du må ikke fordømme ham. Det er det aller sværeste. Det har før ødelagt et forhold. At i ikke kunne lide ham. Han var en badboy. Men denne her gang skal det ikke ende sådan. Denne her gang er det noget andet. Og ligegyldigt hvor svinsk han har været, så vil jeg gerne klare det. Aller helst vil jeg komme helskinnet ud af det.

Det kan jeg bare ikke, hvis jeg ikke har jeres støtte. Og at vende sig totalt mod ham, er absolut ikke at støtte mig. Jeg har bare brug for jeres tillid og krammere og en skulder at græde ved, når jeg ikke helt kan overskue det. Igen.

#320

2011-10-02T18:37:00.003+02:00

Er der nogen her der kan stave til tømmermænd?!
Aftenen efter natten, hvor det gik helt ned til en spejderfest. Vild fest - vild tur.

Da jeg blev vækket i morges var jeg stadig fuld. Nu er tømmermændene på besøg. Som altid også de moralske. De fysiske er heldigvis de værste.

Spejdertur med lige dele natløb, natpionering (at bygge med rafter og binde besnøringer, for de uindviede), mooncars, mudderbane, madlavning og musik af Nik og Jay, er man sikker på ikke går helt galt.